Region Nordjylland

Kræftbehandling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Ledende overlæge, Onkologisk Afdeling, Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital

Klinik Kirurgi og Kræftbehandling søger en ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling med tiltrædelse pr. 1. januar 2018 eller snarest mulig.

Om Aalborg Universitetshospital
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner. Som universitetshospital udvikler Aalborg Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen. Se mere på Aalborg Universitetshospital via linket

Om Onkologisk Afdeling
Onkologisk Afdeling er centerafdeling for ikke-kirurgisk kræftbehandling i Region Nordjylland. Afdelingen udfører højt specialiseret behandling med regionsfunktion for Region Nordjylland og varetager behandling og opfølgning af patienter med de fleste kræftformer.

Den lægelige bemanding omfatter 1 klinisk professor, 1 ledende overlæge, 3 kliniske lektorer, 13 overlæger, 4 afdelingslæger, er normeret til 10 introduktionsstillinger og 8 hoveduddannelsesforløb.

Afdelingen består af:
  • Sengeafsnit med i alt 23 senge
  • Dagafsnit med ambulante kontroller, nye patienter og ambulant kemobehandling
  • Stråleterapi med 5 acceleratorer
  • Medicinsk Fysik
  • Palliativt team Aalborg og Palliativt afsnit og team i Farsø
  • Akutfunktion
Den lægelige ansvarsfordeling er opdelt i diagnoserelaterede teams
  • Lungecancer/mesotheliom
  • Mammacancer, lymfom
  • Gastrointestinal cancer
  • Gynækologisk cancer, CNS- tumorer og hudcancer (inkl. malignt melanom)
  • Uro-onkologisk cancer
  • Hoved- halscancer og thyreoideacancer
  • Det Palliative Team Aalborg og Hospice
  • Det Palliative Team og afsnit i Farsø
Stråleterapien ledes af et team bestående af overlæge, cheffysiker og afsnitsledende sygeplejerske. De diagnoseansvarlige overlæger er fagligt ansvarlige for deres respektive fagområde inden for strålebehandling.

Ledelsesopgaven
Den ledende overlæge har sammen med den øvrige specialeledelse ansvar for den daglige ledelse, drift og udvikling.
 
Den ledende overlæge skal i samarbejde med specialeledelsen varetage udviklingen af specialet, hvor tværfaglighed og optimal udnyttelse af ressourcer prioriteres højt. Den ledende overlæge har det overordnede og endelige faglige ansvar for den lægefaglige aktivitet og kvalitet inden for den onkologiske behandling, og har således et særligt ansvar for at sikre faglige retningslinjer implementeres og efterleves.
 
Den ledende overlæge er nøglepersonen i forhold til at udvikle specialets patientforløb med afsæt i visionen og missionen.
 
Den ledende overlæge har i samarbejde med specialets professor ansvar for faglig udvikling og forskning inden for specialet. Sammen med dels professor samt øvrige overlæger skal den ledende overlæge sikre ekstern formidling af specialets resultater, således specialet er synligt i nationale sammenhæng, herunder i faglige råd og udvalg.
 
Den ledende overlæge er ansvarlig for patientgarantier såsom kræftpakker og at resultatmål overholdes. Der skal således være fokus på budgetoverholdelse, på tydelig prioritering inden for alle aktiviteter.
 
Den ledende overlæge skal kunne arbejde strategisk i forhold til rekruttering og fastholdelse af lægelige medarbejdere, herunder varetage karriereudvikling og planlægning for speciallæger og yngre læger.
 
Den ledende overlæge skal medvirke til at skabe gode relationer til eksterne samarbejdspartnere eksempelvis til regionens øvrige hospital.
 
Der lægges vægt på et anerkende tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø – derfor er gode samarbejdsevner, beslutningsdygtighed, åbenhed og fleksibilitet vigtige ledelsesegenskaber. Ledelsesstilen skal være synlig, kommunikerende, åben og delegerende, og arbejdsformen skal være struktureret, systematisk og helhedsorienteret. De kommunikative kompetencer er et vigtigt element i forhold til at skabe med-involvering og opbakning til organisatoriske og kliniske spørgsmål.
 
Uddannelse og erfaring
Det forudsættes, at den ledende overlæge er speciallæge i onkologi eller inden for et beslægtet speciale, og derudover har lyst og interesse for ledelsesopgaven. Det er en fordel med relevant uddannelse inden for ledelse, administration og organisationsudvikling.
 
Organisatorisk placering
Den ledende overlæge refererer til klinikchefen i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Lars Maagaard Andersen på telefon 9766 1000 eller lægefaglig direktør Morten Noreng på telefon 6093 3699.
 
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes i henhold til aftalen vedrørende lægefaglige chefer. Efter aftale med FAS og Region Nordjylland besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagegang til en stilling som overlæge i henhold til overenskomsten for overlæger.
 
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret via linket
 
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 41.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    3675
  • Quick-nr.
    322559
  • Indrykningsdato
    05-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    3675
  • Quick-nr.
    322559
  • Indrykningsdato
    05-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job