Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ambitiøs og smilende sygeplejerske til apopleksiafsnittet N11

Vil du være en del af vores team?   
 
Vi er et dynamisk team, der arbejder med patienter ramt af apopleksi, som første led i udrednings- og genoptræningsforløbet efter den akutte modtagelse. 
 
Vi mangler en sygeplejerske til en fast stilling med weekendvagt hver 3. uge med ansættelse 1. oktober 2017 eller snarest herefter.  
 
Vi søger en sygeplejerske der:  
  • har gode kommunikative evner.  
  • har et positivt sind, og ser muligheder frem for begrænsninger i en, til tider, travl hverdag.  
  • sætter pris på, og kan bidrage til, det gode kollegiale fællesskab.  
N11 er en alsidig og spændende arbejdsplads med mulighed for stort individuelt ansvarsområde. Du vil hos os få alle aspekter med af sygeplejen - vi har fokus på den gode kvalitet og inddragelse af patient og pårørende. Dine nærmeste samarbejdspartnere består, ud over plejepersonalet, af bl.a. læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder og portører. Vi sætter trivsel i højsædet og har gode udviklingsmuligheder, så netop du kommer til at trives og føle dig godt tilpas på arbejdet. 
 
Vi er kendt for, at:  
  • have et stærkt hold, der samarbejder og benytter hinanden og de ressourcer, vi besidder og det giver et godt arbejdsmiljø. Det tætte samarbejde gør os til en velfungerende og inspirerende afdeling. Hvis opgaverne bliver mange eller komplekse, er kollegaerne og en hjælpende hånd i nærheden. Det betyder, at der er plads til selvstændighed og personlig udvikling i netop det tempo, du selv ønsker det.  
  • du får mulighed for at arbejde med faglige visioner og føre dem ud i livet, f.eks. ved at arbejde som nøgleperson indenfor et bestemt ansvarsområde. Derigennem kan du fordybe dig i lige netop det neurologiske interesseområde, du ønsker.  
  • her er stor lydhørhed overfor dine ønsker, eller forslag til forbedringer. Vi har en flad struktur, hvor ledelsen ikke er langt væk. Der lægges vægt på åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger.  
Ansøgningsfrist: Fredag den 22. september 2017, kl. 12.00.   
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.   
 
Hvis du vil vide mere om os, så tøv ikke med at ringe til:  
Afdelingssygeplejerske Susanne Kjærgaard eller assisterende afdelingssygeplejerske Jeanne Woll på tlf. 3863 5877.  
 
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lise Høyer
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    207248
  • Quick-nr.
    322722
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Lise Høyer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2017
  • Regionens jobnr.
    207248
  • Quick-nr.
    322722
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.