Speciallæge i almen medicin søges til Regionsklinikken Langeland (Genopslag)
Praksisafdelingen søger en fagligt stærk speciallæge i
almen medicin til at behandle og levere sygesikringsydelser for Regionens
borgere på Langeland. Region Syddanmark har siden 1. maj 2017 drevet den første
Regionale Lægeklinik, og har brug for en handlekraftig speciallæge til at
forestå den daglige drift og behandling af de knap 2000 sikrede, der er
tilknyttet klinikken.
Om stillingen
Du kommer til at være klinikkens primære læge, med en
forventning om, at du varetager det daglige ledelsesansvar. Du vil behandle
patienter i samarbejde med det ansatte klinikpersonale, foretage sygebesøg og
tage dig af de borgere, der er tilknyttet klinikken. Stillingen er fastlagt til
37 timer ugentligt, med arbejdstid i klinikken fra 8-16.
Klinikken på Langeland deltager i en aktiv aftale med
Regionen, hvor alle klinikker på Langeland indvilliger i en vagtordning i
dagtiden. Aftalen betyder, at 1 læge 1 dag ugentligt varetager sygebesøg for
alle øens beboere mellem 12 og 16. Ved arbejde i Regionsklinikken Langeland,
kan du derfor forvente, at du er omfattet af denne ordning. Denne vagtordning
tilrettelægger du i samarbejde med klinikkens deltidsansatte læge, således at I
sammen kan finde ud af hvem der varetager besøgene, når Regionsklinikken
Langeland har vagten.
Akutbelastningen i dagligdagen er lille, og muligheden
for at planlægge sin arbejdsdag er rigtig god.
Kvalifikationer og kompetencer
Du er uddannet speciallæge i almen medicin, og har erfaring
med at arbejde i en almen medicinsk klinik. Du skal have en dansk autorisation
til at udøve lægearbejde og have et godt sprogligt niveau. Derudover skal du
have et godt kendskab til den gældende overenskomst samt
ydelsesregistrering. Samtidig skal du kunne fremvise en børne- og straffeattest.
Du skal have mod på, at blive den ledende læge i
klinikken, og varetage de daglige instruktionsbeføjelser overfor personalet,
samt visse administrative og faglige opgaver i forbindelse med klinikkens
drift. Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig, udadvendt og god til at
kommunikere. Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Trives i en hverdag der er foranderlig og travl, men også er præget af visse rutineopgaver, fx attestarbejde
- Er god til at samarbejde, lytte og har et naturligt ledelsesgen
- Har gå-på-mod og bliver motiveret af at arbejde med mennesker
Region Syddanmark – noget for dig!
Regionsklinikken Langeland er Region Syddanmarks
første længerevarende klinik, der skal levere sygesikringsydelser for de knap
2000 sikrede, der er tilknyttet klinikken. Regionen har drevet klinikken som et
midlertidigt tilbud siden september 2016, men 1. maj 2017 overgik den til at
være en egentlig regionsklinik, med mulighed for at regionen driver den i op
til 4 år.
I klinikken er der ansat en sygeplejerske, en
lægesekretær og en bioanalytiker, der alle har arbejdet i klinikken, før den
blev en Regionsklinik. Derudover er der ansat en læge, der varetager ledelses-
og instruktionsopgaver i klinikken indtil 1. januar 2018 – det er denne rolle,
vi forventer, du vil overtage!
Derudover vil der blive ansat 1-2 læger til at
varetage en deltidsstilling, der vil tilse patienter, og assistere dig i den
daglige drift.
Klinikken, der er lokaliseret i det nyrenoverede
Sundhedshus i Rudkøbing, har store, flotte åbne lokaler, og er fuldt udstyret
med skyllerum, laboratorie samt akutrum. På samme gang i Sundhedshuset findes
der derudover en kiropraktor, en psykolog og en jordmoder. Der er således gode
henvisnings- og samarbejdsmuligheder.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en længerevarende fastansættelse i
klinikken på knap 4 år, samt muligheden for at have indflydelse på driften af
Regionens første Regionsklinik. Vi ønsker, at skabe den bedste Regionsklinik,
og har derfor brug for en læge, der har mod på at løfte den opgave og i
samarbejde med det resterende personale, yde den bedste behandling til borgerne
på Langeland.
Langeland
Fra Rudkøbing er der kun 15 minutter i bus til
Svendborg, eller 45 minutters kørsel til Odense. I de senere år har der været
flere tilflyttere end fraflyttere, og Langeland oplever en vækst i antallet af
højtuddannede, der slår sig ned og bliver selvstændige. Kunne du være
interesseret i at flytte til Langeland, er der også masser af muligheder!
På skoleområdet rummer Langeland både friskoler og
traditionelle folkeskoler, og i Rudkøbing ligger Ørstedskolen, som er en af de
største og mest moderne skoler i Danmark. Ved de seneste nationale tests lå
eleverne på Langeland i den øvre ende.
Samtidig har Langeland Kommune pasningsgaranti og der
er mulighed for både dagpleje og vuggestue, samt børnehave og SFO, afhængigt af
barnets alder. Langeland er kendt for sin smukke natur, rolige omgivelser,
billige huse, mange frivillige foreninger, Langelandsfestival og meget
mere.
Yderligere oplysninger om tilflytning og Langeland kan
fås hos Langeland Kommune ved at kontakte Bente Wittmann på 6351 6059.
Ansøgning
Vi har ansøgningsfrist d. 31. oktober 2017. Vær opmærksom på, at
du eventuelt vil blive bedt om at gennemføre en Person Profil Analyse, i
forbindelse med samtalerne.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende
overenskomst. Du vil blive ansat til overlægeløn med et månedligt
ledelsestillæg. Lønnen inkluderer pension, samt løn under ferie, kursus og
sygdom.
Ansættelse ønskes 1.1.2018.
Yderligere information
For yderligere oplysninger om stillingen eller
Regionsklinikken Langeland, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mette
Riishøj Mathiasen på 3057 1084 eller chefkonsulent Tine Canvin på 7663 1409.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Uden for sygehuse - Region Syddanmark - Adresse
Havnegade 118, Rudkøbing [5900] Langeland -
Kontaktperson
Jytte Topaz Rossen - Stillingstype
Læge & Overlæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
201389 - Quick-nr.
322754 - Indrykningsdato
21-09-2017 -
Ansøgningsfrist
31-10-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×