Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Ledende overlæge til Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Ortopædkirurgisk Afdeling søger en fagligt stærk og
ledelsesmæssigt dygtig, visionær og ambitiøs ledende overlæge pr. 1. december
2017, eller snarest herefter. Velvidende at ingen kan opfylde alt, eller rumme alle
beskrevne kompetencer til fulde, er her vores bud på opgaverne og den profil vi
gerne vil have.
Baggrund,
profil og kompetencer
Du skal have dansk speciallægeanerkendelse. Meget gerne i
ortopædkirurgi, subsidiært i andet speciale men da gerne med bred
erfaring/interesse inden for det ortopædkirurgiske område. Ligeledes har du
gerne en lederuddannelse og erfaring med ledelse.
Som leder er du dynamisk, handlekraftig og lydhør med stor
respekt for alle faggrupper i det tværfaglige samarbejde. Du samarbejder, først
og fremmest med din afdelingsledelse og medarbejdere, men også tværgående ud i
hospitalet. Du favner bredt i forhold til den faglige, strategiske og
administrative ledelse af afdelingen og sikrer fremdriften inden for alle tre
søjler; faglig drift, uddannelse og forskning. Du leder med åbenhed og
transparens, kan uddelegere, sætte mål og når dem gennem samarbejdet i
afdelingsledelsen og med afdelingens medarbejdere. Du er en samlende figur i
afdelingen og på hospitalet, god til at skabe og opretholde netværk med blik
for såvel afdelingens som hospitalets behov. Du har karisma og personlig
gennemslagskraft, med en synlig og udadvendt ledelsesstil.
Opgaven
Du får sammen med den ledende oversygeplejerske ansvaret for
den samlede ledelse, udvikling og drift af Ortopædkirurgisk Afdeling.
Afdelingsledelsen refererer til Direktionen.
Du skal sikre afdelingens placering i det nuværende hospital,
såvel som dens aktive medvirken i udviklingen frem mod ibrugtagningen af Det Ny
Bispebjerg Hospital, med særligt fokus på udvikling af optimale patientforløb,
internt såvel som tværgående.
Du varetager på dagligt plan den faglige ledelse samt
driftsopgaver og sikrer gennem optimal ressourceanvendelse, at afdelingens
budget-og aktivitetsmål overholdes. Du uddelegerer arbejdsopgaver til medarbejderne
i forhold til deres kompetencer og har ansvaret for at opgaverne løses efter
hensigten. Du er med til at styrke og udvikle afdelingens forskningsindsats, og
du sikrer, at der fastholdes og fortsat udvikles et attraktivt forsknings- og
uddannelsesmiljø i afdelingen.
Afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af tre stationære
sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen
operationsgang, to ambulatorier, en idrætskirurgisk sektion samt en selvstændig
idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er 300 ansatte, herunder 85 læger.
Afdelingen varetager den akutte behandling af
ortopædkirurgisk lidelser for optageområdet, og har derudover en bred ortopædkirurgisk
elektiv funktion inden for fodkirurgi, idrætskirurgi, alloplastikkirurgi,
traumekirurgi og håndkirurgi. Der er årligt 32.000 ambulante besøg og 7300
operationer på afdelingen.
Afdeling varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi,
artroskopisk kirurgi og skulderalloplastik kirurgi, samt højt specialiseret
funktion inden for artroskopisk kirurgi.
Afdeling er aktivt forskningsmæssigt, der er tilknyttet tre
professorater samt et varierende antal Ph.d. stillinger. Der udgik 39 artikler
med forfattere fra afdelingen i 2016.
Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt
samarbejde og faglig stolthed.
Hospitalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital
optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved-
og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har
udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer
forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende fem år afsluttes
byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital og alle funktioner samles derefter på BBH-
matriklen. Etablering af nyt hospital og de afledte organisatoriske og
strukturelle forandringer må betragtes som en hovedopgave de kommende fem år.
Løn og
ansættelse
Ansættelse sker i henhold til aftale vedrørende lægelige
chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Danske regioner.
Ansøgning
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest den
28. september 2017, kl. 12.00. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til
Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes beskrive dine
kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den
faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale. Vurderingen foretages
jf. Region Hovedstadens vejledning ”Faglig bedømmelse af ansøgere til
overlægestillinger” (26. januar 2017).
Samtaler forventes afholdt den 11. oktober med anden samtale
den 23. oktober, begge dage efter 13.00. Ansøgere der går videre til anden
samtale vil blive interviewet yderligere (dialog samt profilbeskrivelse) og
gennemgå test i mellem de to samtaler.
Yderligere
information
Hvis du er interesseret i stillingen er du meget velkommen
til at kontakte enten ledende oversygeplejerske Jane Refer, telefon 30 50 10 31
eller vicedirektør Kristian Antonsen, telefon 21 60 01 00.
Materiale
og links
Uddybende stillingsbeskrivelse se her på siden.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals hjemmeside finder du her:
https://www.bispebjerghospital.dk/
Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller kan du se her:
SST´s lægeroller
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Marianne Birkebæk Anderson - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Leder - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
207340 - Quick-nr.
322913 - Indrykningsdato
13-09-2017 -
Ansøgningsfrist
28-09-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Marianne Birkebæk Anderson - Stillingstype
Leder - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
207340 - Quick-nr.
322913 - Indrykningsdato
13-09-2017 -
Ansøgningsfrist
28-09-2017 (udløbet)