Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ledende lægesekretær til Børn og Unge, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Afdelingen for Børn og Unge, søger en ledende lægesekretær, der kan tiltræde 1. november 2017 eller snarest muligt efter aftale. Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid med opgavefordeling på 50% ledelsesmæssige og 50% driftsmæssige opgaver.
 
Om afdelingen
Afdelingen for Børn og Unge består af 2 afsnit - Børn- og ungeafsnittet og Neonatal- og barselsafsnittet. Børn- og ungeafsnittet modtager børn og unge i alderen 0-18 år med blandede medicinske og kirurgiske sygdomme. Neonatal- og barselsklinikken varetager pleje og behandling af indlagte barselspatienter, nyfødte børn og forældre med særlige behov, syge nyfødte, for tidlig fødte børn og børn under 1 måned, der indlægges fra hjemmet. 
 
Der er lægesekretærer i begge afsnit. Sekretærgruppen arbejder i teams fordelt på skrive- og registreringsopgaver, reception, visitation, booking mm.
 
Dine opgaver som ledende lægesekretær:
  • Du er ansvarlig for at implementere og efterleve Sygehus Sønderjyllands strategier og indsatsområder.
  • I samarbejde med afdelingsledelsen er du ansvarlig for optimal drift i sekretariatet -  herunder hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer i forhold til tilrettelæggelse, fordeling og omfordeling af opgaver.
  • Du er medansvarlig for det gode tværfaglige samarbejde i forhold til de sammenhængende patientforløb.
  • Du er ansvarlig for rekruttering og kompetenceudvikling af lægesekretærgruppen, herunder afholdelse af årlige MUS-samtaler.
  • Du er medansvarlig for et godt læringsmiljø for færdiguddannede sekretærer og elever, herunder at sikre at uddannelsesplaner bliver opfyldt.
  • Du er medansvarlig for, at kvalitetsmål opfyldes, herunder at initiere kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet.
  • Du er ansvarlig for din egen faglige udvikling.
 
Andre opgaver:
  • Du er registreringsansvarlig på superbrugerniveau.
  • Du ajourfører lægesekretærdata ved tavlemøder.
  • Du indhenter og præsenterer data for afdelingsledelsen.
  • Du er medansvarlig for udarbejdelse af instrukser inden for fagområdet.
 
Vi kan tilbyde:
  • En faglig kompetent og velfungerende lægesekretærgruppe.
  • En lægesekretærgruppe der lever op til afdelingens kvalitetsmål.
  • Et godt samarbejde i afdelingen - både mono- og tværfagligt.
  • Faglig og personlig udvikling af den ledende lægesekretær (evt. lederuddannelse).
 
Vi forventer, at:
  • Du har en stærk faglig profil.
  • Du er opdateret inden for fagområdet.
  • Du har lyst til og evne for ledelse.
  • Du har en god samarbejdsevne og -vilje.
  • Du har gode formidlingsevner.
  • Du har fokus på og er i stand til at udvikle det gode lærings- og arbejdsmiljø.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK. 
 
Har du brug for at vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum, anne.dorthe.bjerrum@rsyd, tlf. 7997 2020.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan du rekvirere via mail til blanka.rasmussen@rsyd.dk.
 
Ansøgningsfrist er torsdag 28. september 2017 kl. 12.00, ansættelsessamtaler bliver afholdt fredag 29. september 2017 om formiddagen.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
Benyt linket nedenfor til at søge stillingen.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    201474
  • Quick-nr.
    322947
  • Indrykningsdato
    14-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    201474
  • Quick-nr.
    322947
  • Indrykningsdato
    14-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.