Region Midtjylland

AUH Afd P - Ambulant psykose enhed

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Overlæge til Ambulant Psykoseenhed, Afdeling P, AUH Risskov

En stilling som overlæge ved Afd. P - Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Risskov med funktion i Ambulant Psykoseenhed er ledig til besættelse 1. januar 2018 eller efter aftale.
 
I efteråret 2018 flytter Aarhus Universitetshospital, Risskov til det nyoprettede Psykiatrisk Center Skejby.
 
Om Afdeling P
Afdeling P varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion og højt specialiseret funktion.
Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.
Afdelingen omfatter fire sengeafsnit med i alt 74 sengepladser, hvoraf tre senge er brugerstyrede. Afdelingen har tre ambulante enheder: Ambulant Psykoseenhed med Neuropsykiatrisk Enhed, Klinik for Skizofreni (OPUS) samt M-Ambulatoriet, som primært udreder og behandler patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Desuden rummer afdelingen Psykiatrisk Modtagelse samt en forskningsenhed.
Afdeling P har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin. 
 
Om Ambulant Psykoseenhed
Ambulant Psykoseenhed varetager ambulant behandling af patienter med psykoser fra Aarhus, Samsø og Favrskov kommune.
Ambulant Psykoseenhed ledes af en funktionsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er i alt ansat ca. 55 medarbejdere – læger, psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, ergoterapeut og receptionist. 
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, muligheder for tværfaglig sparring og mulighed for indflydelse på udviklingen i afdelingen.  
 
Overlægen har blandt andet følgende opgaver
  • har et selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter
  • forestår, koordinerer og deltager i udrednings- og behandlingsarbejdet
  • samarbejder med Psykiatriens Centrale Visitation om visitationsopgaver
  • har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • er ansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes
  • er medansvarlig for den faglige og kvalitetsmæssige udvikling i Ambulant Psykoseenhed og varetagelse af supervisions- og undervisningsvirksomhed overfor personalet
  • har ansvaret for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
 
Overlæger indgår i overlægebagvagt 5 hverdage og 2 weekender på 20 uger.
 
Overlægens kvalifikationer
  • speciallæge i voksenpsykiatri og overlægekvalificeret i specialet i overensstemmelse med retningslinjer for faglig bedømmelse i Region Midtjylland
  • bred psykiatrisk uddannelse og erfaring
  • lederegenskaber og evne til samarbejde
  • der lægges vægt på at speciallægen har interesse for og vilje til at understøtte og deltage i et aktivt videnskabeligt miljø
  • der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
  • der vægtes psykoterapeutisk interesse eller uddannelse
 
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Det er derfor vigtigt, at ansøger besvarer og afsender dette, som tilgås på Region Midtjyllands hjemmeside:
 
Organisatorisk placering
Speciallægen refererer til funktionsledelsen i Ambulant Psykoseenhed og i lægefaglige spørgsmål til overlægen i funktionsledelsen.
 
Ansættelsen
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Merete Bysted, Afd. P, tlf. 7847 1611, overlæge Bente Brysting, tlf. 7847 1951 eller ledende sygeplejerske Bente Sand Isager, tlf. 7847 1931.
 
Sidste frist for ansøgning er 8. oktober 2017 og ansættelsessamtaler forventes afholdt 9. november 2017. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11003
  • Quick-nr.
    323077
  • Indrykningsdato
    21-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Merete Bysted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11003
  • Quick-nr.
    323077
  • Indrykningsdato
    21-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.