Region Midtjylland

Samsø Sundheds- og Akuthus

Sygehusvej 26, 8305 Samsø

Akutsygeplejerske til Samsø Sundheds- og Akuthus


Samsø Sundheds- og Akuthus søger en akutsygeplejerske med bred erfaring til husets døgnafsnit, med tiltrædelse 1. december 2017.

Stillingen er på fuld tid til fastansættelse eller vikariat. Arbejdstiden kan tilrettelægges over en sammenhængende periode, således at det vil være muligt for dig at kunne opretholde bolig og "deltidsliv" på øen. Vi kan være behjælpelige med at finde værelse eller bolig på øen.

Samsø Sundheds- og Akuthus er et hus med flere funktioner. Vi modtager på døgnafsnittet akutte kirurgiske og medicinske patienter i alle aldersgrupper. Patienter bliver observeret og stabiliseret indtil de kan gå herfra eller indtil de kan blive overflyttet til afdelinger på fastlandet, med færge eller helikopter. Døgnafsnittet rummer desuden fire kommunale korttidspladser, rehabiliterings- og aflastningspladser for samske borgere.

Akutklinikken modtager borgere med akutte skader, vagtlægekonsultationer og røntgen optagelser, akut blodprøvetagning og andre undersøgelser foretages efter aftale.

Vi søger en sygeplejerske med
  • lyst til at arbejde i en funktion der favner bredt
  • akutuddannelse og erfaring i modtagelse af akutte patienter
  • interesse for at arbejde med såvel akut som kronisk syge patienter
  • gode samarbejdsevner og evnen til at arbejde selvstændigt
Vi tilbyder
  • en udfordrende og alsidig arbejdsplads
  • muligheder for at udvikle og udfolde spektret inden for akutsygeplejen, ældreplejen og rehabilitering
  • et godt og nært arbejdsmiljø sammen med gode kollegaer
  • grundigt introduktions- og oplæringsprogram

Der arbejdes dag-, aften- og nattevagter og hver anden weekend.
 
Løn og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Aarhus Universitetshospitals hjemmeside: www.auh.dk
Du kan læse om Samsø: www.samsoe.dk

For yderligere oplysninger kan afdelingssygeplejerske Sabine Moratz kontaktes på 3038 7175 eller på sabmor@rm.dk

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2017, 
Ansættelsessamtaler: 24. og 25. oktober 2017

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sabine Moratz
  • Adresse
    Sygehusvej 26, 8305 Samsø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11136
  • Quick-nr.
    323132
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Sygehusvej 26, 8305 Samsø
  • Kontaktperson
    Sabine Moratz
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11136
  • Quick-nr.
    323132
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.