Specialbørnehjemmene: Kvisten
Højdedraget 5, 9530 Støvring
Sygeplejerske til Specialbørnehjemmet Kvisten i Støvring
Specialbørnehjemmet Højbjerghus, afdeling Kvisten i Støvring søger pr. 1. november 2017 en sygeplejerske til fast ansættelse med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er mulighed for deltidsansættelse. Stillingen er med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling og sygdom.Lidt om Kvisten:
Kvisten modtager børn og unge i alderen 0-18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne med et særligt behov for sygepleje. Børnene/de unge er alle svært funktionshæmmede med somatiske lidelser, der kræver vedvarende sygepleje. Børnene/de unge er generelt på de allertidligste udviklingstrin. Hverdagen tager udgangspunkt i det enkelte barn/den unge, og de skal alle opleve, at de er betydningsfulde og værdifulde. Der lægges vægt på, at det er børnenes/de unges hjem. Vi fungerer som en social base, hvor tryghed, trivsel, omsorg, relation og nærvær er nogle af nøgleordene.
Derudover tilbyder Kvisten terminal pleje, hvor anden behandling må opgives på grund af dårlig og uhelbredelig almentilstand. Her får barnets velvære højeste prioritet, hvor der er særlig fokus på omsorg, lindring, pleje og en tæt kontakt til familien.
Kvisten er et helhedstilbud, hvilket vil sige, at børnene/de unge ikke har noget eksternt dagtilbud. I stedet er der aktiviteter på Kvisten, som tager sit udgangspunkt i børnenes/de unges dagsrytme samt børnenes/de unges aktuelle fysiske og psykiske tilstand og finder sted sammen med Kvistens eget personale. For skolesøgende børn er der arrangeret hjemmeundervisning med en lokal skole.
Kvisten er en del af det forstærkede samarbejde – et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland med fokus på særligt specialiserede tilbud i Nordjylland, hvor formålet er at sikre, at regionens borgere altid har adgang til højt specialiserede tilbud.
Personale:
På Kvisten er der en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som alle er med til at dække arbejdstidsplanen for afdelingen 365 dage om året. Desuden er der ansat faste ansvarshavende nattevagter og en gruppe social- og sundhedshjælpere/pædagogmedhjælpere til overvågningsopgaver om natten.
På Kvisten arbejder vi med ICDP som fælles faglig referenceramme.
Værdier:
Arbejdet på Kvisten bygger på følgende værdier: Anerkendelse, ansvarlighed, åbenhed og faglighed. Værdierne er levende og dybt forankrede i vores praksis, vores tænkning og mellem kollegaerne.
Vi forventer, at du:
- Har relevant klinisk erfaring fra fx børneafdeling/børneambulatorie, terminalpleje eller respiratorisk speciale og er nysgerrig på den pædagogiske del af vores speciale.
- Har dansk autorisation.
- Er engageret og interesseret i udvikling af sygeplejen i vores afdeling i tæt samarbejde med en tværfagligt sammensat personalegruppe.
- Er engageret og nærværende i samspillet med børnene og ser relationen som det vigtigste fundament for udvikling.
- Er robust både fysisk og psykisk.
- Er en refleksiv person, som er synlig både fagligt og personligt.
- Er indstillet på at indgå i omsorgs-/plejefunktioner og praktiske arbejdsopgaver.
- Er fleksibel og parat til omstillinger vedr. opgaver i huset, arbejdstid og i organisationen.
- Kan indgå i konstruktivt samarbejde med forældre, samarbejdspartnere og andre faggrupper.
- Er ansvarsbevidst, har overblik og tør handle i en given situation.
- Har evne til selvstændig at kunne formidle observationer på skrift i børnenes individuelle planer, statusbeskrivelser og i den daglige dokumentation.
Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer i en børnegruppe, der kræver høj grad af faglig indsigt og forståelse.
- Aktiviteter med børn i og udenfor institutionen.
- Vejledning/undervisning i de specielle emner, der er centrale i arbejdet med de forskellige børnegrupper fx TTT, kommunikation, forflytning og ICDP.
- Supervision
- Ansvar og kompetence.
- En erfaren personalegruppe med dygtige og engagerede kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2017.
Ansættelsessamtaler afholdes den 10. oktober 2017.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Neel Skovgaard - Adresse
Højdedraget 5, 9530 Støvring - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2017 - Regionens jobnr.
3691 - Quick-nr.
323144 - Indrykningsdato
25-09-2017 -
Ansøgningsfrist
01-10-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Højdedraget 5, 9530 Støvring -
Kontaktperson
Neel Skovgaard - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2017 - Regionens jobnr.
3691 - Quick-nr.
323144 - Indrykningsdato
25-09-2017 -
Ansøgningsfrist
01-10-2017 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske i tværgående funktion Ambulatorium for Gigt-, Ryg -og Bindevævslidelser og Sengeafsnit 8Ø, Aalborg Universitetshospital.
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
15-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Er du sygeplejerske der kan fikse knogler, led og humør
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Brænder du for sygepleje og psykiatrien, og kan du lide at tage ansvar i et tæt tværprofessionelt samarbejde og samtidig navigere i en travl hverdag, så er du måske den sygeplejerske vi søger til en fast stilling på Sengeafsnit N2.
Psykiatrien - Region Nordjylland | Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Bostedet Hadsund søger kollega i forbindelse med modtagelse af ny borger
Specialsektoren | Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025