Region Hovedstaden
Brønderslev Alle 21, 2770 Kastrup
Pædagog eller ergoterapeut til Kamager, botilbud i Tårnby
Vi har i år sagt farvel til kolleger der går på efterløn og pension, kolleger der får børn og søger dagarbejde for en periode, og flere der skal prøve deres kompetencer af i et lederjob.
Vi søger derfor nye kolleger, som er lige så forskellige, som dem vi har taget afsked med.
På Kamager søger vi to nye kolleger til ledige stillinger på 35/37 timer, med start snarest muligt. Er du uddannet pædagog eller ergoterapeut er du måske en af dem?
For os er det vigtigt, at du som basis medarbejder i et pædagogisk team, vil være med til at arbejde for kerneopgaven, som er at skabe de bedste rammer om det gode liv for beboerne, i og uden for Kamager.
Om du er nyuddannet eller erfaren, eller måske har fået lyst til at skifte spor er mindre vigtigt for os. Vi kan tilbyde en arbejdsplads, med en god kultur og et godt arbejdsmiljø. Har du mod på at arbejde på et attraktivt botilbud, hvor vi stiller krav til hinanden og har fokus på medbestemmelse og individuelle kompetencer – både hos beboere og medarbejdere - så er du måske vores nye kollega.
Jobbet som pædagog eller ergoterapeut på Kamager
På Kamager bor 40 voksne mennesker med udviklingshæmning, og de fleste har også fysiske funktionsnedsættelser. Beboerne har stort støttebehov, og som medarbejder på Kamager skal du yde hjælp til alle funktioner omkring personlig pleje og hygiejne, måltider, lettere rengøring, ledsagelse ved indkøb, administration af beboerens økonomi, samt deltagelse i aktiviteter. Målet er at støtte den enkelte beboer i at udnytte sine muligheder og ressourcer optimalt.
På Kamager ønsker alle at skabe et miljø, som stimulerer til aktivitet. Vi forventer at vores nye kollega vil bidrage med sine særlige kompetencer og fremme beboernes trivsel i hverdagen gennem omsorg og kreativitet i daglige gøremål, aktiviteter og udflugter. Vi arbejder med neuropædagogik som referenceramme, og har fokus på hver enkelt beboers kommunikation og behov for struktur og visualisering. Vi dokumenterer arbejdet elektronisk og udarbejder funktionsbeskrivelser og individuelle pædagogiske planer. Vi arbejder pædagogisk med forskellige platforme og benytter fx IPads og elektroniske infotavler. Derfor er det en forudsætning at du kan benytte pc, både som administrativt- og pædagogisk redskab og formulere dig både skriftligt og mundtligt.
På Kamager kommer du til at arbejde i selvstyrende teams uden en afdelingsleder. Du bliver din egen ”hverdagsdirektør,” og du kan se dig selv arbejde med fokus på værdier som ansvarlighed, medindflydelse, respekt og tillid, mod til at handle og tydelig kommunikation.
Du er den rette ansøger, hvis du har evnen til at arbejde selvstændigt og skabe relationer til mange forskellige mennesker.
Kamager tilbyder en spændende og fleksibel hverdag
Kan du tage udgangspunkt i den enkelte beboers styrker, og er du en engageret pædagog eller ergoterapeut med et positivt sind og evnen til at danne dig overblik, tilbyder vi en arbejdsplads med et godt samarbejdsklima, godt humør, aktiviteter og store faglige- og personlige udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på introduktion, oplæring og mentorordning samt kompetenceudvikling, så alle kan bidrage til at fastholde og udvikle Kamagers faglige niveau og særlige selvledelseskultur.
Arbejdstiden er placeret og ligeligt fordelt på både dag- og aftenvagter (ikke nat) og omfatter også weekendarbejde/helligdage. Du kan selv være med til at planlægge din arbejdstid, inden for disse rammer.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomster.
Vi foretrækker at du har kørekort, og vi forventer, at du orienterer dig om Kamagers værdier, selvledelseskultur og borgergruppe på vores hjemmeside, www.kamager.dk
Er du interesseret i at blive vores nye kollega, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kamager på telefon 3246 6660.
Der er ansøgningsfrist torsdag d.12.oktober 2017 og ansættelsessamtaler afholdes d. 26 og 27. oktober 2017. Anfør i din ansøgning hvilken dag der passer bedst.
Kamager
Brønderslev Allé 21
2770 Kastrup
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Ulla Lindqvist - Adresse
Brønderslev Alle 21, 2770 Kastrup - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
207512 - Quick-nr.
323236 - Indrykningsdato
27-09-2017 -
Ansøgningsfrist
12-10-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Brønderslev Alle 21, 2770 Kastrup -
Kontaktperson
Ulla Lindqvist - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
207512 - Quick-nr.
323236 - Indrykningsdato
27-09-2017 -
Ansøgningsfrist
12-10-2017 (udløbet)