Grønlands Sundhedsvæsen
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
AKUT området på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger sygeplejersker til Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)
Akutområdet på Dronning Ingrids Hospital udvider med et nyt Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA) med 6 monitorerede sengepladser.
Afsnittet skal monitorere tættere observationskrævende medicinske og kirurgiske patienter.
Patienter med behov for telemetri, skal ligeledes monitoreres i afsnittet. Afsnittet vil foruden at være monitoreringafsnit også være bufferenhed for stamafdelinger.
Afsnittet søger sygeplejersker med medicinsk eller kirurgisk erfaring
Det vil være en fordel at du har erfaring fra såvel det medicinske som det kirurgiske område. Du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer, arbejde selvstændigt, arbejde i et team, som vi forventer bliver entusiastisk, handlekraftig og ikke mindst, at hvor der er opmærksomhed på egen betydning for et godt lærings- og arbejdsmiljø.
Alle med lidt eller meget erfaring og interesse indenfor akut området, og som måske har en drøm om efteruddannelse i kardiologi eller specialuddannelse i intensiv eller anæstesisygepleje, bør søge.
Det vil øge dine chancer for at komme i betragtning til specialuddannelserne som Akutområdet også tilbyder.
Organisering
Organisatorisk hører afsnittet under Akutområdets læge og sygeplejefaglige ledelse.
Afsnittet vil blive integreret i den nuværende intensiv afdeling, som fremover vil komme til at hedde ITA.
Ansættelsen er pr 1. januar 2018
Ansættelsen er fra 1. januar 2018 eller efter aftale, og åbningen af afsnittet vil være 1. februar 2018. Åbningen af sengene vil være i takt med at vi får alle stillinger besat.
Stillingerne er faste, men ansøgere som har lyst til et vikariat af minimum 6 mdr., er også meget velkommen til at sende en ansøgning.
Sygeplejersker som ansættes pr 1. januar 2018, vil være med til at sætte præg på afsnittes opstart og arbejdsgange, hvorfor du vil få stor indflydelse, hvis du kan starte 1. januar 2018.
Der vil blive undervisning i relevante temaer indenfor pleje og behandling af den intermediære patient, samt fokus på arbejdsmiljø og kultursammenføring. Der vil ligeledes blive undervist i alt nyt apparatur, som skal installeres.
Vi forventer:
- At du har lyst til at være med til at skabe noget nyt
- At du kan stå på egne ben og tage ansvar
- At du er rummelig, har overblik, struktureret og ordenssans
- At du indgår i personaleteamet og deltager aktivt i alle opgaver
- God til at prioritere og ikke lader dig stresse af en travl hverdag
- At du tænker helhedsorienteret, så der tages udgangspunkt i den enkelte patients sygdom og behov
- At du er fleksibel i forhold til pludselige ændringer i arbejdstider og vagtplan og fleksibel ved spidsbelastninger
- At du brænder for specialet og vil yde det bedste for den intermediære patient
- Arbejdssproget på DIH er dansk. Ud over færdighed i dansk vil det for patienterne, os og dig kun være en fordel, hvis du er grønlandsk talende.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Arnaq F. Hansen
Vi kan tilbyde:
- Et job, som du skal være med til at sætte præg på
- Medbestemmelse i opbygningen af afsnittet i samarbejde med dine nye kollegaer
- Ønskeplan med gennemsnit 8 – 10 vagter over 4 uger. (aften / nat) – og vagt hver anden weekend
- Evt. 12 timers vagt hver 3 weekend
- Kollegaer med et godt humør
- For fastansatte er der gode muligheder for kompetenceudvikling og på sigt, mulighed for specialuddannelse
Akutområdet er i en rivende udvikling og har som overordnet strategi at understøtte de politiske målsætninger og efterleve sundhedsvæsnets Vision og værdier.
Vision:
Et ansvarligt og udviklende Sundhedsvæsen.
I samfundet, på arbejdspladsen og i samspil med borgere, klienter og patienter
Et sundhedsvæsen, hvor vi:
- Bruger de ressourcer, der er til rådighed, på bedst mulige måde
- Har fokus på inddragelse af borgeren i forebyggelse og behandling
- Fremme forståelsen for egenomsorg
- Anvender nyeste viden og teknologiske ressourcer, for at nå ud til flest mulige
- Er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel er i fokus
Sundhedsvæsnets overordnede værdiord er:
- Omsorg
- Tillid
- Respekt
Kan du se dig selv i ovenstående organisation, ser vi frem til at se din ansøgning.
Du kan læse mere om organiseringen af Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse om nogle af de tidligere ansattes erfaring med at flytte og arbejde i Grønland.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og PK for radiografer og sygeplejersker i Grønland.
For sygeplejersker ansat i Akutområdet uden specialuddannelse, ydes et månedligt puljetillæg på 1500 kr. ud over den i overenskomsten aftalte grundløn.
Til fastansatte sygeplejersker ydes et rekrutterings- og fastholdelsestillæg. Tillæggets størrelse afhænger af ancienniteten som sygeplejerske.
Orlov:
Som selvstyre ansat sygeplejerske, har du ret til orlov fra din danske stilling.
Rejse og boligforhold:
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.
Ved fastansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den ansatte og dennes ægtefælle eller dermed ligestillede samt hjemmeboende børn under 18 år, mængden af arbejdsgiverbetalt flytning afhænger af familiestørrelsen. Fra bopælen til Grønland, og efter tre års ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
Ved vikarstillinger, ydes fri rejse og ved vikariat på minimum 3 måneder, betales rejsegodsforsendelse med skib, på max 100 kg.
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på: http://nun.gl/index.php?id=21
Ansøgningsfrist: Fredag d. 3. november 2017
Samtaler forventes afholdt i uge 45
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. (http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201710381)
Kontakt:
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Arnaq Fleischer Hansen på telefon +299 34 48 50
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på e-mail: mlce@peqqik.gl
Nyttige oplysninger i forbindelse med ansættelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan findes i informationsmaterialet: 'Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i det Grønlandske Sundhedsvæsen' på http://mags.datagraf.dk/dgs/4/
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Arnaq Fleischer Hansen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Quick-nr.
323696 - Indrykningsdato
07-10-2017 -
Ansøgningsfrist
03-11-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Arnaq Fleischer Hansen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Quick-nr.
323696 - Indrykningsdato
07-10-2017 -
Ansøgningsfrist
03-11-2017 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Anæstesi sygeplejerske til Sisimiut
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Sygeplejerske søges til barselsvikariat på Upernavik Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
01-10-2025 -
Sygeplejerske til ambulatoriet på Ilulissat sygehus
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Psykiatrisk Hjemmesygeplejerske søges til Regionssygehuset i Qaqortoq
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
07-02-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025 -
Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-02-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025