Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 2. etage, 4200 Slagelse

Sygeplejersker til intermediært afsnit, Slagelse Sygehus

IMA søger sygeplejersker med erfaring 01.01.18 eller efter aftale.

Vi tilbyder 32-37 timer pr. uge i skiftende tjeneste.

IMA er et intermediært afsnit med fem sengepladser til semi-intensive patienter, dvs. patienter, der ofte er i ustabil tilstand og har brug for ekstra overvågning, observation, behandling og pleje - men uden respirator og/eller dialyse. Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje og giver dermed mulighed for stor selvstændighed i det daglige arbejde. Den kritisk syge patient kommer fra alle sygehusets specialer eller Intensiv Afdeling til IMA, behandles og plejes til stabil tilstand og overflyttes tilbage til sengeafsnit. Afsnittet er præget af stort patientflow, hvilket betyder, at ikke to dage er ens. 

IMA er beliggende i umiddelbar nærhed af intensiv, hvorfor der er et stort samarbejde de to afsnit imellem.

Vi søger sygeplejersker, der 

  • Er positive og har fokus på god kvalitet i plejen
  • Har erfaring inden for kirurgi/medicin/akut afdeling
  • Kan lide at arbejde med såvel korte som lange komplicerede patientforløb
  • Ønsker at udvikle sig fagligt
  • Trives med udfordringer og vekslende arbejdsopgaver
  • Lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde
  • Kan lide at arbejde med kritisk syge patienter og deres pårørende

Vi tilbyder dig

  • Et struktureret oplæringsprogram med undervisningsdage, hvor dine teoretiske og kliniske kompetencer styrkes og tilpasses afsnittets patientgrupper
  • Uddannelses-samtaler og arbejde med kompetencekort, som sikrer at du får de nødvendige kompetencer
  • Bed-side undervisning af intensiv specialuddannet personale
  • Tilknytning af mentor i introduktionsperioden
  • Et spændende speciale med stor mulighed for personlig og faglig udvikling i et trygt læringsmiljø
  • Et arbejde i et miljø med høj specialisering og faglighed i tæt samarbejde med personalet i intensiv-afsnittet
  • Et arbejde med mange forskelligartede sygeplejeopgaver grundet spredning i diagnoser og patient flow
  • Mulighed for at være med fra opstart af Sundhedsplatformen i efteråret
  • Gode rammer og faciliteter i nybygget sengeafsnit
  • Gode, sjove og engagerede kolleger

Afsnittet holder åbent hus den 24.10, hvor du er velkommen til at besøge os. Du kan også ringe til konstitueret souschef Winnie Ahrenkiel, 58 55 90 10, hvis du vil høre mere om stillingerne.

Ansøgningen stiles til afdelingssygeplejerske Jesper Skovgaard Gaasedal.

Ansøgningsfrist 17.11.17

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Bente Kowal
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 2. etage, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002046
  • Quick-nr.
    323874
  • Indrykningsdato
    12-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 2. etage, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Bente Kowal
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002046
  • Quick-nr.
    323874
  • Indrykningsdato
    12-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.