Kræftafdelingen
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
Tre radiografer søges til Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital
Vi søger tre radiografer til Medicinsk Radiografi, snarest eller efter aftale.Stillingerne er med tjeneste på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Palle Juul Jensens Boulevard. Der er herudover lejlighedsvis tjeneste i Herning.
Er du autoriseret stråleterapiradiograf eller radiograf med efterfølgende stråleterapiuddannelse, kan det være dig vi søger.
Udover det radiograffaglige lægger vi vægt på, at du
• er i stand til at sætte patienten i centrum, samtidig med at modaliteterne mestres
• har en selvstændig, udadvendt og målrettet personlighed
• fungerer godt i tværfaglige teams
• er kvalitetsbevidst og omhyggelig
• har overskud til at håndtere en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
• besidder gode kollegiale færdigheder
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du indgår i et team af radiografer, læger, hospitalsfysikere og sygeplejersker med tætte samarbejdsrelationer til andre personalegrupper inden for sundhedssektoren.
Radiografgruppens samlede arbejdsopgaver omfatter
• fiksation af patienter i forhold til strålebehandling
• opmærkning på patienter i forhold til strålebehandling
• CT skanning i forbindelse med planlægning af strålebehandling
• PET-CT skanning og MR skanning i forbindelse med planlægning af strålebehandling
• normalvævsindtegning
• dosisplanlægning
Medicinsk Radiografi er en del af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Vi har ansvaret for forberedelse af patienten til strålebehandling.
Kræftafdelingens vision er ”Den største viden, den bedste behandling”.
Vi fokuserer på at udvikle vores arbejdsplads, så nye behandlingsinitiativer kan implementeres hurtigt og med stor kvalitet. Det betyder, at radiografgruppen er involveret i forsknings- og udviklingsprojekter og at arbejdet udvikles gennem jobglidning, specialisering og tværfaglighed.
Vi har udbygget med en satellit i Herning og flytter gradvist aktiviteterne fra Nørrebrogade til Palle Juul Jensens Boulevard (Skejby). Vi er i dag 20 radiografer.
Vi opfatter os som en ansvarsfuld arbejdsplads hvor privatliv og arbejdsliv fungerer godt sammen og hvor medarbejdere tilbydes gode vilkår for personlig og faglig udvikling så ambitioner kan udfoldes til fordel for vore patienter.
Afdelingen råder over 12 lineære acceleratorer, 1 PET-CT skanner, 1 MR skanner og 3 CT skannere.
Vi tilbyder flere forskellige former for stråleterapi. Vi anvender og udvikler de mest moderne teknologier inden for såvel planlægning som udførelse af stråleterapi.
Stillingerne er knyttet til den kliniske funktion ved forberedelse af behandling af kræftpatienter. Dette arbejde foregår primært i hverdagene mellem kl. 7.30-15.00, hvorfor der kun må påregnes minimal vagtforpligtigelse. Dog må der påregnes perioder med over/-merarbejde, når dette er nødvendigt for overholdelse af de garanterede
forløbstider.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan hentes her.
Ansøgningsfrist 29. Oktober 2017
Ansættelsessamtaler afholdes 2. November 2017
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Peter Albeck Qvistgaard - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
11347 - Quick-nr.
323888 - Indrykningsdato
12-10-2017 -
Ansøgningsfrist
29-10-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C -
Kontaktperson
Peter Albeck Qvistgaard - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2017 - Regionens jobnr.
11347 - Quick-nr.
323888 - Indrykningsdato
12-10-2017 -
Ansøgningsfrist
29-10-2017 (udløbet)