Neurologisk Afdeling
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ergoterapeut vikar til Neurologisk Afdeling, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg
En stilling som ergoterapeut i barselsvikariat ved Hospitalsenhed Midt, Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse i perioden 01.01.2018-31.05.2018, evt. med mulighed for forlængelse.Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Om den ergoterapeut vi søger:
Ergoterapeuten er en vigtig nøgleperson i den rygmarvsskadede patients tværfaglige rehabiliteringsforløb. Derfor søger vi en ergoterapeut, som
- er engageret i og har erfaring med rehabilitering, gerne neurologisk erfaring.
- har lyst og evne til at håndtere lange og ofte komplicerede patientforløb.
Vi arbejder med patienten som samarbejdspartner, og arbejder i tværfaglige teams omkring patienten, hvorfor relationel koordinering er et naturligt og vigtigt arbejdsredskab. Derfor forventer vi, at
- du er godt funderet i den ergoterapeutiske praksis. Vi arbejder ud fra en ICF ramme og bruger OTIPM som arbejdsprocesmodel. Vi ser gerne, at du har FOTT grundkursus og er AMPS kallibreret.
- du bliver en aktiv medspiller i det tværfaglige samarbejde med og omkring patienten.
- du kan arbejde selvstændigt og engageret og er i stand til at skabe kontinuitet og flow i lange rehabiliteringsforløb.
På VCR arbejder vi med at optimere den monofaglige og tværfaglige organisering af rehabiliteringsopgaven.
- Derfor skal du kunne lide at blive udfordret af nye arbejdsgange og metoder. Vi forventer, at du kan bidrage til nytænkning og udvikling af praksis.
VCR arbejder på at blive en universitetsklinik, hvorfor der hos alt personale skal være viden om kvalitet, forskning og udvikling. Vi forventer, at
- du har lyst og evt. erfaring med at arbejde med dataindsamling, kvalitet og dokumentation i den daglige kliniske praksis.
- du besidder kundskaber til at kunne læse faglige artikler også på engelsk.
Primære arbejdsopgaver:
- Undersøgelse og træning af ADL funktioner.
- Undersøgelse og træning af dysfagi, herunder udfærdigelse af spisevejledninger.
- Undersøgelse og træning af den tetraplegiske arm og- håndfunktion.
- Afprøvning, fremstilling og tilpasning af orthoser.
- Afprøvning og tilpasning af hjælpemidler herunder kommunikationshjælpemidler.
- Samarbejde med patienternes hjemkommuner vedrørende hjælpemidler og boligændringer, herunder udarbejdelse af funktionsbeskrivelser og ansøgninger.
- Udarbejdelse af genoptræningsplaner.
Vi kan tilbyde:
- Et job på en højt specialiseret landsdelsfunktion, hvor der er fokus på udvikling af det optimale patientforløb.
- Et spændende job med en varieret arbejdsdag.
- Engagerede og kompetente kollegaer.
- Et godt monofagligt og tværfagligt samarbejde.
- En afdeling der har fokus på kvalitet og faglighed, og som arbejder målbevidst med evidensbasering af vores ydelser.
Om afdelingen
Om VCR:
VCR er en del af neurologisk afdeling ved Hospitalsenheden MIDT.
VCR har 35 senge og 4 Hotelsenge, og er et af Danmarks 2 højtspecialiserede landsdelsfunktioner til rehabilitering af mennesker med rygmarvsskadede. Der bliver arbejdet efter individuelle tilrettelagte behandlingsplaner.
Omfanget af patienternes rygmarvsskade er meget forskelligt, nogle patienter bliver selvhjulpne efter rehabilitering andre får behov for hjælp til alle hverdagsaktiviteter. VCR modtager blandt andet patienter i PLV-respirator og patienter med tracheostomi.
VCR har tilknyttet et ambulatorium.
Som en del af VCR er der etableret en forsknings- og udviklingsenhed.
Om Hospitalsenhed Midt:
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk afdeling, Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende ergoterapeut Susanne Berner Nielsen, 78446176.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID , oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 3. november 2017.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 46.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Susanne Berner Nielsen - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
11381 - Quick-nr.
323932 - Indrykningsdato
13-10-2017 -
Ansøgningsfrist
03-11-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Susanne Berner Nielsen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
11381 - Quick-nr.
323932 - Indrykningsdato
13-10-2017 -
Ansøgningsfrist
03-11-2017 (udløbet)