Region Syddanmark
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Afdelingssygeplejerske til palliation, Medicinske Sygdomme Sønderborg/Tønder, Sygehus Sønderjylland
Vil du være en del af et dynamisk og ambitiøst lederteam med fokus på de gode sammenhængende patientforløb og høj faglig kvalitet?
Medicinske Sygdomme Sønderborg/Tønder søger en dygtig afdelingssygeplejerske med ledelseserfaring til sengeafsnit for lindrende behandling M41 og palliativt team med tiltrædelse senest pr 1.1.2018.
Sengeafsnit for lindrende behandling M41 varetager primært palliative patienter tilmeldt samordnet pleje, med palliative problemstillinger. Sengeafsnittet modtager patienter direkte fra hjemmet i samarbejde med hjemmesygeplejen.
Palliativt team har udgående funktion og varetager tværfagligt patienter med komplekse palliative problemstillinger i eget hjem. Der er et naturligt samarbejde mellem de to enheder som forventes yderligere udviklet.
Et nystartet telemedicinsk udviklings- og forskningsprojekt afprøver videokommunikation med palliative patienter, deres pårørende, hjemmesygeplejersker, herunder også ved behov for indlæggelse.
Vi forventer at du:
- er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
- har ledelseserfaring, gerne som afdelingssygeplejerske
- kan løse ledelsesopgaverne med stærk fokus på kvalitet, effektivitet, sammenhængende patientforløb, høj faglighed og medarbejdertilfredshed
- er god til at varetage den ledelsesmæssige praksisdisciplin og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser
- har en bred klinisk erfaring og interesse, gerne indenfor palliationsområdet og har lyst til at udvikle sygeplejen
- har en direkte og ærlig kommunikation, kan træffe beslutninger og er robust
- har gode samarbejdsevner, kan arbejde med sundhedsprofessioner tværfagligt, tværorganisatorisk og tværsektorielt
- har en lederuddannelse på diplomniveau, eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse
Vi tilbyder et spændende job med udviklingsmuligheder,
- hvor du er med til at præge nutiden og fremtiden og hvor ledelse værdsættes
- hvor du indgår i et samarbejde med fokus på at udvikle de palliative patientforløb
- hvor du indgår i et ledelsesforum med fagligt dygtige og engagerede kollegaer
- med et varieret og udfordrende job i et dynamisk miljø med stor gensidig tillid og fleksibilitet
- mulighed for gensidig sparring i lederforum og i afdelingssygeplejerske gruppen
- mulighed for ledelsessupervision
- mulighed for at deltage i Lean for Leaders uddannelse
Om Medicinske Sygdomme Sønderborg/Tønder
Sygehus Sønderjylland er i en forandringsproces hvor en ny organisationsstruktur implementeres.
Afdelingen Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.
Afdelingen består af 4 afsnit:
- Afsnit for lunge og kræftsygdomme (sengeafsnit for lindrende behandling M41 og palliativt team, lungemedicinsk sengeafsnit M42 og lungemedicinsk ambulatorium, Onkologisk ambulatorium og de kliniske diætister). Afsnittet ledes af 3 afdelingssygeplejersker
- Afsnit for diabetes, hormon og nyresygdomme (Endokrinologisk ambulatorium, nyreambulatorium, sårambulatorium, sengeafsnit M14 og dialysen). Afsnittet ledes af 3 afdelingssygeplejersker
- Medicinsk modtageafsnit (AMVA, medicinsk dagafsnit, hjertemedicinsk ambulatorium og akutsekretariatet). Afsnittet ledes af 1 afdelingssygeplejerske
- Medicinsk daghospital i Tønder. Afsnittet ledes af 1 afdelingssygeplejerske
For yderligere oplysninger om afsnittene kan ses her.
Visiterede akutte medicinske patienter modtages i AMVA, hvor der iværksættes udredning og opstart på behandling. Patienten kan udredes og behandles ambulant, på medicinsk dagafsnit eller indlægges på et af vores sengeafsnit i Sønderborg. Patienter tilmeldt samaordnet pleje med M41 som stamafdeling modtages direkte på afsnittet.
Vi arbejder systematiske med løbende forbedringer (SHS forbedringsmodel) og har et særligt fokus på det gode sammenhængende og involverende patientforløb, faglig udvikling og et godt arbejds- og læringsmiljø.
Vilkår:
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem DSR/Sundhedskartellet og Danske Regioner.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte
- oversygeplejerske Anette Brink, anette.brink@rsyd.dk, 24404724
- ledende overlæge Thomas Lund Sørensen, thomas.sorensen@rsyd.dk, 29273761
- afdelingssygeplejerske Mette Thams, mette.thams@rsyd.dk 79973110
- afdelingssygeplejerske Tina Hansen Andersen, Tina.Hansen.Andersen@rsyd.dk, 79973306
Stillingsbeskrivelse og organisationsdiagram kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ulla Mai, ulla.mai@rsyd.dk, 79973003.
Ansøgningsfrist: onsdag den 15.11.2017.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet onsdag den 22.11.2017.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg -
Kontaktperson
Anette Brink - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
201859 - Quick-nr.
324285 - Indrykningsdato
25-10-2017 -
Ansøgningsfrist
15-11-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Anette Brink - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
201859 - Quick-nr.
324285 - Indrykningsdato
25-10-2017 -
Ansøgningsfrist
15-11-2017 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen Esbjerg sygehus, Syddansk Universitetshospital
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025 -
Ambitiøs oversygeplejerske søges til unikt lederjob i Børne- og Ungeklinikken og Dagmedicinsk Klinik, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025