Speciallæge i gastroenterologi til Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus
Vi er på jagt
efter den helt rigtige speciallæge i gastroenterologi til Medicinske Sygdomme
på Kolding Sygehus med tiltrædelse 1. marts 2018 eller efter aftale.
Speciallægen kan ansættes som enten afdelingslæge eller overlæge afhængig af
kvalifikationer og anciennitet.
Om Sygehus Lillebælt:
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med tre skarpe profiler:
Kolding Sygehus er et topmoderne akutsygehus med ekspertise til alle
patienter - døgnet rundt.
Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset.
Middelfart Sygehus er fælles indgang for alle regionale rygpatienter.
Læs mere om Sygehus Lillebælt her http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295.
Om Medicinske Sygdomme:
Medicinske Sygdomme har ca. 64 stationære senge samt et observationsafsnit med
tre sengepladser under opbygning. Desuden er sygehusets daghospital - som
benyttes af alle afdelinger på sygehuset - ledelsesmæssigt underlagt Medicinske
Sygdomme. Der er specialambulatorier og speciallæger i følgende specialer:
Generel intern medicin
Infektionsmedicin
Nefrologi
Geriatri
Endokrinologi
Reumatologi
Gastroenterologi
Lungemedicin (i samarbejde med Medicinsk
Afdeling, Vejle Sygehus)
Afdelingen
har uddannelseslæger på alle niveauer; prægraduat, KBU, introduktionsstillinger
og hoveduddannelse i følgende specialer: Geriatri, infektionsmedicin, nefrologi
og endokrinologi. Desuden deltager afdelingen i uddannelse af praktiserende
læger og uddannelse er generelt højt prioriteret.
I alt har
afdelingen cirka 30 speciallæger og 40 uddannelseslæger på forskelligt niveau.
Den gode tone, åbent sind og respektfuldt samarbejde med patienter og
pårørende, kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets øvrige afdelinger er højt
prioriteret og en forudsætning for ansættelse i afdelingen.
Læs mere om
afdelingen her http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223166.
Om den gastroenterologiske funktion:
Aktuelt er
der to speciallæger i gastroenterologi i afdelingen. Den gastroenterologiske
funktion omfatter både specialambulatorium med udredning af gatroenterologiske
og hepatologiske patienter, skopifunktion med øvre og nedre endoskopi samt
indlagte patienter i sengeafsnittet. Desuden er der i daghospitalet behandling
med biologiske lægemidler. Samarbejdet med gastroenterologien på Vejle Sygehus
er under udbygning og forventes betydelig styrket i nær fremtid.
Vi forventer:
At du altid sætter patienten først -
også i en travl dagligdag.
At du byder dig til, når dagligdagen er
presset.
At du er speciallæge i gastroenterologi
og som sådan har en stærk faglig profil.
At du er god til at skabe fagligt flow i
både ambulatorium, sengeafsnit og Akutafdelingen
At du deltager aktivt i den daglige,
kliniske vejledning af yngre kolleger.
At du deltager positivt i den kliniske
implementering af forbedringsarbejde.
At du altid holder den gode tone i
hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.
Om din arbejdsfunktion:
Du vil få
funktioner i samtlige gastroenterologiske funktioner samt i Akutafdelingen. I
arbejdsplanlægningen tilstræbes det, at speciallæger primært ser
specialepatienter, men man må påregne, at der også er opgaver i øvrige
medicinske afsnit af hensyn til afdelingens samlede drift.
Der er til
stilingen vagtforpligtelse i enten bagvagtslaget eller speciallægevagtlaget
efter behov og nærmere aftale.
Man må
påregne, at der er udefunktion på Vejle Sygehus i forbindelse med den samlede
styrkelse af samarbejdet i gastroenterologien i Sygehus Lillebælt.
Alt efter
interesse og behov i afdelingen kan der være mulighed for deltagelse i
eksempelvis kvalitets- og forbedringsarbejde, arbejdsmiljøarbejde eller
uddannelse.
Vi tilbyder:
En stilling i
en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor
den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed og teamtanke
har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes
højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence og hvor
kulturen er præget af tillid, respekt og humor.
Afdelingen
prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse.
For den rigtige kandidat er der blandt andet mulighed for deltagelse i Sygehus
Lillebælts KarriereBoostprogram http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm477948.
Om jobansøgningen og samtalen:
Ansøgning og
CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller http://www.sst.dk/~/media/800F03AA071648DCB18F7D58CA8D66E2.ashx.
Der afholdes
altid samtale, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager.
Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og kort case der udleveres lige inden
samtalen.
Der indhentes
altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesvilkår:
Sker i
henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid
gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge
Poul Henning Madsen, telefon 76 36 21 62, e-mail: poul.henning.madsen@rsyd.dk
Samtaler afholdes 18. december 2017
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Marianne Brøndum Pedersen - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2018 - Regionens jobnr.
201971 - Quick-nr.
324697 - Indrykningsdato
03-11-2017 -
Ansøgningsfrist
30-11-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×