Jobbet "Introduktionsstilling i kirurgi, Nordsjællands Hospital" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Dit næste skridt
 
En et-årig introduktionsstilling i kirurgi er ledig til besættelse fra den 01.02.2018. 
 
Stillingen er klassificeret som specialespecifik kirurgisk introduktionsuddannelse med et godkendt uddannelsesprogram.  
 
Afhængig af dine kvalifikationer vil du i starten af ansættelsen blive trænet til basisniveau i kirurgisk laparoskopi og endoskopi i simulator og efterfølgende uddannelsesprogram i de kliniske funktioner. Hvis du starter på et højere funktionsniveau tilpasses uddannelsesprogrammet til dit niveau. Du kan få et godt volumen af alle akutte operationer og elektive som fx endoskopier, hernier og laparoskopisk cholecystektomi. 
Afdelingen er fokuseret på, at den uddannelsessøgende læge i introduktionsstillingen skal opnå de bedst mulige kompetencer til at komme videre i den kirurgiske hoveduddannelse. 
 
Afdelingen 
Kirurgisk Afdeling har 250 medarbejdere fordelt på tre kirurgiske sengeafsnit med 60 senge, ambulatorium, endoskopiafsnit og dagkirurgi. Endoskopiafsnittet har fire spor med blandt andet NAPS, endoskoperende sygeplejersker og avanceret endoskopiske procedurer. På Frederikssund har vi et gastromedicinsk sengeafsnit, ambulatorium og endoskopiafsnit.  
 
Afdelingens interesseområder er akutte kirurgiske patientforløb, kolo-rektal cancer, galdevejslidelser, herniesygdomme, inflammatoriske og funktionelle tarmsygdomme. Vi arbejder med endoskopisk og laparoskopisk kirurgi på alle områder.  
 
Vi arbejder fokuseret med udvikling af vores kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, medinddragelse af patienter og pårørende er omdrejningspunktet. 
 
Nordsjællands Hospital er et velfungerende akuthospital, og modtager bl.a. børn, gynækologiske- og traumepatienter. 
 
Vagtforhold 
Vagten er 8-skiftet, to delt vagt med tilstedeværelse med dobbeltdækning af aften-nattevagten opdelt efter kompetencer i for- eller mellemvagt. Som introduktionslæge vil du som regel være tilknyttet mellemvagtslaget, dog afhængigt af kvalifikationer.  
Herudover er der to bagvagtslag bestående af henholdsvis bagvagtskompetente hoveduddan-nelsesforløb/afdelingslæger samt overlæger. 
 
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Foreningen af Yngre Læger. 
Ansøgningsfrist den 10.12.17 kl. 12:00. Der holdes ansættelsessamtaler løbende i perioden. 
Yderligere oplysninger om Kirurgisk afdeling og stillingen fås hos: 
Ledende overlæge, Randi Beier-Holgersen, 48 29 67 25; randi.beier-holgersen@regionh.dk 
 
Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk