Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Lægesekretær til Medicinsk Rygklinik, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Lægesekretær til Medicinsk Rygklinik, Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2018 eller snarest muligt herefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Har du lyst til at være med til at udvikle gode patientforløb af høj kvalitet i et innovativt
center - Så er du måske vores nye lægesekretærkollega.
Har du lyst til at arbejde tværfagligt og i selvstændige teams? Er du kvalitetsbevidst,
serviceminded og kan lide patientkontakt i en dagligdag præget af en uformel
omgangstone, tværfagligt engagement, travlhed og fokus på patienten – så er du helt
sikkert vores nye kollega.
 
I sekretærgruppen arbejdes med teamstruktur på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
De enkelte team aftaler selv varetagelse af opgaver ved ferie og andet fravær, ligesom
der efter ønske kan være mulighed for at rotere mellem opgaverne.
Derudover vil der være mulighed for at indgå i arbejdsgrupper, som indebærer
deltagelse i møder vedr. optimering af patientforløb, arbejdsgange og daglig drift.

Som lægesekretær i Diagnostisk Center vil du få muligheden for følgende opgaver:
  • Skrivning af journalnotater
  • Telefonpasning og modtagelse af patienter
  • Booking og indkaldelse af nyhenviste patienter
  • Registrering af ydelser
  • Korrespondancer
  • Registrering i databaser
  • E-Dok redaktør
  • Introduktion af nye læger i vores ambulatorier
  • Mulighed for superbrugerfunktion
 Vi søger en lægesekretær der:
  • er uddannet lægesekretær
  • er fagligt velfunderet, effektiv og stabil, og som kan lide at blive udfordret
  • har kendskab til Midt-EPJ
  • evner at indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor du tænker "vi" og ikke "jeg"
  • kan tænke kreativt, prioritere og organisere
  • har en fleksibel tilgang til de opgaver, der skal løses
  • er interesseret og engageret i udviklingen inden for sit fag
  • der sætter pris på et godt sammenhold, smil på læben og et glimt i øjet blandt kolleger 
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

 Vi tilbyder:
  • et travlt Center med fokus på udviklingen af patientforløb
  • udvikling af egne ansvarsområder
  • et engageret team med høj arbejdsmoral
  • stor medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse
  • en alsidig og afvekslende arbejdsdag
  • introduktion og individuelt tilpasset oplæring
  • daglig arbejdstid ligger mellem kl. 07.30 – 17.00 på hverdage.
  • du skal ligeledes indgå i en vagtordning med senvagter, aftenvagter samt weekend- og helligdagsvagter.
P.t. er der vagt cirka hver 20. weekend og 1 – 2 helligdage om året.
Herudover må der påregnes en aftenvagt cirka hver 10. uge
 
Om Diagnostisk Center
I Diagnostisk Center arbejder 65 lægesekretærer, fordelt på 3 team med hver deres
teamkoordinatorer. Hvert team aftaler selv varetagelse af opgaver ved ferie og andet
fravær, ligesom der efter ønske kan være mulighed for at rotere mellem opgaverne.
Diagnostisk Center er af Region Midtjylland udpeget til at være regionens spydspids i
udviklingen af innovative patientforløb.
Dette udvikler vi bl.a. gennem omlægningen af vores aktivitet fra akutte patientforløb til elektive og subakutte patientforløb. Herved kan mange akutte indlæggelser undgås.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4200
ansatte og et budget på cirka 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest
specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenheden Midt på www.hospitalsenhedenmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Diagnostisk Center.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tillidsrepræsentant Mette
Lund Linneberg på tlf. 7841 7129 eller ledende lægesekretær Marianne Knudsen på tlf. 5125 2722
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtil erfaring skal være os
i hænde elektronisk senest søndag den 26. november 2017.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 48.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Knudsen
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11663
  • Quick-nr.
    325103
  • Indrykningsdato
    13-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Marianne Knudsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11663
  • Quick-nr.
    325103
  • Indrykningsdato
    13-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.