Region Midtjylland

Hæmatologisk Afdeling R

Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

Lægesekretær - Hæmatologisk Ambulatorium R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Må vi bede om din opmærksomhed 
 
Vi har pga. internt stillingsskifte en ledig stilling til besættelse snarest. Timetallet kan ligge mellem 35-37 timer, det kan vi snakke om.
 
Du skal være uddannet lægesekretær.
 
Læs mere om afdelingen på vores hjemmeside.
 
Hæmatologisk Afdeling flytter til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby i foråret 2018, og på det tidspunkt bliver du tilknyttet Klinik 1 og 2 sammen med seks kolleger, der skal dele opgaverne efter rotationsordning.
 
Primære opgaver er
  • klargøring til ambulante besøg – ca. 130 dagligt
  • indskanning til EPJ
  • skrivning af ambulante journalnotater
  • EPJ kvalitetssikring
  • ventetids-/kræftpakkeregistrering
  • skrankebetjening med modtagelse af patienter, udfyldelse af køresedler samt booking
  • blodprøvebestillinger
  • telefonpasning
 
Vi ønsker - hvad ønsker du?
  • du er uddannet lægesekretær
  • du har måske erfaring med SmartBook, ellers kan det læres
  • du er en fagligt dygtig kollega, som vi kan regne med
  • du vil være med til at ”løfte i flok”
  • du byder ind og tager ansvar
  • du har overblik og positiv energi
  • du trives med tværfaglighed
  • du kan lide afvekslende funktioner/pladser
 
Her er vores styrker - Fortæl os om dine
  • travlhed – vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i pressede perioder
  • omstilling og forandring - vi er gode til at finde løsninger, afprøve dem, implementere og evaluere, og vi kan ændre, hvis noget ikke virker
  • samarbejde - vi har et godt samarbejde med sygeplejersker, som fx booker de komplekse patientforløb, og vi tager os af de øvrige bookinger og blodprøvebestillinger
  • ledelse - god og lydhør ledelse, som anerkender vores arbejde
  • udflytning - vi planlægger, du kan stadig nå at være med
  • struktur - vi har "styr" på tingene, der er ikke noget, som "flyder"
  • "Hæmatologi er svært" - men om lidt kommer vi til at hedde "Blodsygdomme", og så er det heller ikke sværere
 
Send din ansøgning + dokumentation for lægesekretæruddannelse senest mandag den 4. december. Opgiv gerne referencer eller medsend udtalelser.
 
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
 
Ansættelsessamtaler afholdes uge 50, mandag og tirsdag.
 
Har du spørgsmål, så kontakt gerne ledende lægesekretær Margit Balle på 7846 7554 eller lægesekretærerne i Ambulatoriet/R220 på 7846 7580 (Amb.) eller 7846 7793 (220).


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Margit Balle Laursen
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11722
  • Quick-nr.
    325339
  • Indrykningsdato
    17-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Margit Balle Laursen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11722
  • Quick-nr.
    325339
  • Indrykningsdato
    17-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.