Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Ergoterapeut til Klinik for børn og unge, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt

Et vikariat som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for børn og unge, Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ledig til besættelse pr. 1. december eller snarest derefter til den 30. juni 2018.
Stillingen er en deltidsstilling på 34 timer pr. uge.

Om stillingen
Udover ansvar for de monofaglige opgaver som ergoterapeut vil dit fokus være på den neuropædagogiske strategi og tilgang til barnet / den unge i forhold til den ergoterapeutiske intervention. Det kan f.eks. være tilgang ved svære kognitive problemer og agiteret adfærd, som bland andet ses ved PTA (posttraumatisk amnesi). Via aktivitetsanalyse udvælges og tilpasses aktiviteterne så det udfordrer barnet / den unge i forhold til nærmeste udviklingszone. Du arbejder ud fra ICF referenceramme.

Som ny kollega er det en forudsætning, at du har følgende kompetencer:
  • erfaring fra anden tilsvarende neurorehabiliterings afdeling for børn og unge
  • erfaring med at arbejde omkring forældre og familier i krise
  • erfaring med at arbejde tværfagligt (interdisciplinært)
Som ny kollega kan vi, foruden et fantastisk arbejdsmiljø, tilbyde dig følgende:
  • stor vægt på monofaglig udvikling indenfor specialet
  • fastlagt monofaglig undervisning
  • fastlagt monofaglig og tværfaglig introduktion til specialet
  • tilknyttet mentor og specialeansvarlig ergoterapeut
  • en udfordrende og spændende dagligdag
  • et godt arbejdsmiljø faglig og socialt
Vagtfordelingen er dag- og aftenvagter samt weekendvagter ca. hver 5. weekend.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Klinikken rehabiliterer børn og unge som har erhvervet sig en svær hjerneskade, der kræver en højspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.

Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger, som kræver en høj grad af specifik viden i forhold til den ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.  

Forældrene er ofte medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge.

Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 45 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog og hjerneskadekoordinator, som alle er tilknyttet klinikken.  Organisatorisk arbejder vi tværfagligt i team omkring det enkelte barn, i tæt samarbejde med forældrene.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de hospitalsenheder i Jylland med flest specialiseringer.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Stillingen er med ansættelse ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere information er du velkommen til at kontakte afsnitsleder/afdelingssygeplejerske Beth Selmer på tlf. 7841 9340 eller specialeansvarlige ergoterapeut Eike Farmann tlf. 7841 9348
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde seneste mandag den 27. november 2017.
 
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 30. november 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Beth Selmer
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11765
  • Quick-nr.
    325462
  • Indrykningsdato
    21-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Beth Selmer
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11765
  • Quick-nr.
    325462
  • Indrykningsdato
    21-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.