Region Midtjylland

Sterilcentralen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske med funktion som specialeansvarlig - Sterilcentralen på AUH

Er du vores nye kollega?
 
Har du lyst til og ambitioner om at være en del af vores gruppe af specialeansvarlige sygeplejersker, der alle arbejde med de spændende og udfordrende strukturændringer, Sterilcentralen (STC) på Aarhus Universitetshospital (AUH) står midt i?
Det håber vi!

Vi søger pr. 1. februar 2018 eller efter aftale kompetente og engageredesygeplejersker med funktion som specialeansvarlige indenfor vores OP-områder. Stillingerne er faste, placeret primært i dagtid og som udgangspunkt på 37 timer/uge.
STC varetager på nuværende tidspunkt opgaver med genbehandling af instrumenter og udlevering af sterile varer til de afdelinger, der i dag ligger på AUH i Skejby. I forbindelse med samling af AUH skal STC fremover varetage genbehandlingsopgaven for samtlige kirurgiske specialer i takt med udflytningen af alle afdelinger til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby.

Opgaver
  • medvirke i flytteprocessen for de afdelinger/specialer, der flyttes fra AUH, Nørrebrogade og AUH, Tage-Hansens Gade
  • direkte kontaktperson og bindeled mellem STC og de enkelte operationsafsnit under nærmere aftalte afdelinger
  • ansvarlig for – i samarbejde med relevante kolleger – at sikre, at der sker en afprøvning og kvalitetssikring af nye varer indenfor specialerne
  • ansvarlig for opdatering af pakkesedler i samarbejde med OP. Tilsvarende bliver der en opgave i at samarbejde med afdelinger og repræsentanter, at modtage, registrere og afsende låneinstrumenter, modtage instrumenter til angivelse i Euro SDS (processtyringssystem), sende instrumenter til reparation, slibning mv.
  • ansvarlig for løbende at erhverve og formidle nyeste viden fra møder, kurser mv. internt som eksternt indenfor eget speciale(er). Herunder planlægge relevant undervisning i forbindelse med nye instrumenter 
Kvalifikationer
  • autoriseret sygeplejerske
  • har en dyb faglighed og indgående erfaring med arbejdet på en operationsgang
  • erfaring/kendskab til genbehandlingsområdet er en fordel, men ikke et krav
  • kan kommunikere med medarbejdere og samarbejdspartnere i både skrift og tale og har organisatorisk forståelse
  • skal kunne fungere og arbejde i teams og samtidig have en høj grad af selvstændighed
  • skal kunne mestre en travl hverdag med mange bolde i luften
  • har fokus på kvalitet og bred forståelse for hygiejne og hygiejniske principper
  • er innovativ og indstillet på at bidrage til de forandringer, afdelingen står overfor
  • har fokus på egen faglig og personlig udvikling og for at holde sig opdateret i forhold til gældende viden, evidens og korrekt praksis
  • har en social og positiv tilgang til kolleger, job og de løbende udfordringer, der kommer 
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende hverdag, hvor du selv er med til at forme vejen sammen med vores engagerede og dedikerede personale indenfor forskellige faggrupper. Hverdagen er travl blandt vores godt 60 medarbejdere på tværs af sterilproduktion, lager og stab. Alle steder arbejder vi tværfagligt efter en høj faglig standard og med fokus på åbenhed og respekt for hinandens arbejde og fagligheder. Der er god mulighed for kollegial sparring og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger
Oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Rikke Handlos Olesen, 2462 1561 / rikole@rm.dk. Du kan her læse mere om Sterilcentralen og Aarhus Universitetshospital.

Frist for ansøgning er mandag den 11. december 2017 – samtaler forventes afholdt fredag den 15. december 2017.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Handlos Olesen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    11778
  • Quick-nr.
    325536
  • Indrykningsdato
    22-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Rikke Handlos Olesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    11778
  • Quick-nr.
    325536
  • Indrykningsdato
    22-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.