Region Nordjylland

Klinik Medicin

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Speciallæge i almen medicin

Region Nordjylland og Læger på Toppen søger to speciallæger i almen medicin
Vi søger speciallæger i almen medicin med lyst til at udvikle samarbejde i grænsefladen primær og sekundær sektor. Du vil indgå i et samarbejde mellem almen praksis i Frederikshavn Kommune og Regionshospital Nordjylland. 

Læger på Toppen består af 23 praktiserende læger i Frederikshavn Kommune. Regionshospital Nordjylland og Læger på Toppen indgår i et nyt samarbejde med henblik på afprøvning af nye stillingstyper og opslår hermed to stillinger for speciallæger i almen medicin til besættelse hurtigst muligt.

Stillingerne er delestillinger. Du bliver ansat af Region Nordjylland som ansættelsesmyndighed med funktion i såvel almen praksis i Frederikshavn Kommune samt Klinik Medicin i Regionshospital Nordjylland.

Formålet med delestillingerne er at kombinere arbejde og udvikling i almen praksis med kompetenceudvikling på hospitalet. Det vil også være muligt for dig at deltage i mindre forskningsprojekter.

Arbejdet i almen praksis vil under ansættelsen foregå hos flere forskellige lægepraksis i Frederikshavn Kommune i varierende længder efter nærmere aftale. Du vil indgå i arbejdet og driften af lægepraksis sammen med klinikkernes øvrige læger og personale. Det nærmere forløb aftales i forbindelse med ansættelsen.

Arbejdet i Regionshospitalet vil kunne være i hospitalets Klinik Medicin for eksempel med funktion i daghospital eller et medicinsk speciale. Du vil få tilknytning til et af områderne med mulighed for at komme i fokuserede ophold, hvis du ønsker yderligere kompetenceudvikling inden for et andet speciale i klinikken. Det nærmere forløb aftales også her i forbindelse med ansættelsen. 

Der er således stor mulighed for selv at præge indholdet af stillingerne.

Der lægges op til, at du skal være 3 dage om ugen i almen praksis og 2 dage om ugen på Regionshospitalet. Du skal således være indstillet på at en omskiftelig hverdag, hvor fokus flytter sig. Du skal også gennem dit arbejde være indstillet på at deltage i udvikling og formidling af et nyt samarbejde mellem almen praksis og hospitalet med fokus på det sammenhængende patientforløb. Du skal bruge din platform både i almen praksis og på hospitalet til at udvikle samarbejdet. 

Der er tale om vagtfrie stillinger på fuld tid (37 timer pr. uge). Der vil være mulighed for at få vagtydernummer og arbejde i lægevagten sideløbende med ansættelsen.

Efter regional aftale er der afsat et årligt beløb på 22.500 kr. til afdelingslægens efteruddannelse.

Du ansættes efter overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre læger som afdelingslæge. 

Nærmere oplysninger kan fås hos praktiserende læge Peter Gaardbo Simonsen på telefon 20861544, praktiserende læge Lars Skovfoged på telefon 60227539 eller hos viceklinikchef Marianne Sønderkær på telefon 4116 5613.

Ansøgning vedlagt CV og autorisationer sendes via Emply.

Ansøgningsfrist fredag den 8. december 2017 klokken 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 og 51.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    3899
  • Quick-nr.
    325570
  • Indrykningsdato
    23-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Marianne Sønderkær
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    3899
  • Quick-nr.
    325570
  • Indrykningsdato
    23-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job