Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Sygeplejersker til Intensiv Terapiafsnit

Da vi mangler to sygeplejersker og ikke havde nok kvalificerede ansøgere, slår vi stillingen op igen i håb om, at opslaget vil fange DIN interesse. 
 
Om afdelingen: 
Vi er 73 plejepersonaler med bred klinisk intensiv erfaring, der har et tæt tværfagligt samarbejde med læger og andre samarbejdspartnere omkring plejen af den intensive patient. Afdelingen er normeret til 12 senge og fungerer som et selvstændigt afsnit. Vi modtager hospitalets mest kritisk syge patienter fra de kirurgiske- samt medicinske specialer. 
 
Vi har ca. 600 indlæggelser årligt. Vi udfører ligeledes CRRT (kontinuerlig dialysebehandling) til akut opstået nyresvigt hos patienterne. Der er allokeret 1 sygeplejerske døgnet rundt til at varetage Mobilt Akut Team (MAT) der rykker ud i huset til akut dårlige patienter ved tilkald fra afdelingerne. 
 
Vi ønsker den bedste sygepleje for patienterne og vægter tværfagligt samarbejde højt. Vi har tværfagligt samarbejde og undervisning fast på programmet. Vi tager arbejdsmiljø alvorligt og arbejder målrettet med dette. Vi er lige startet med et kompetenceudviklingsforløb til erfarne intensive sygeplejersker. Vi arbejder med dokumentation i Sundhedsplatformen. 
 
Der er i øvrigt tilknyttet 1 afdelingssygeplejerske, 1 udviklingssygeplejerske, 2 kliniske sygeplejespecialister, 1 uddannelsesansvarlig, 4 mentorer til at varetage interne og eksterne kursister samt 1 klinisk vejleder til de studerende. 
 
På AHH arbejdes der målrettet med at udvikle sygeplejens identitet. Du kan læse mere om det på hospitalets hjemmeside.  
 
Om dig: 
  • Du synes det er spændende at forene basal sygepleje og højteknologi.
  • Du sætter sygeplejen i fokus og vil bidrage til, at vi skaber en kultur, hvor vi er bevidste om, at sygeplejen gør en forskel hos vores patienter.
  • Du er interesseret i at udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Du er studieminded og er bevidst om selv at have medansvar i forhold til din læring.
  • Du er engageret og tager medansvar for afsnittets og dine kollegaers trivsel.
  • Du synes at en tæt patient- og pårørendekontakt er inspirerende og ser en udfordring i at hjælpe dem igennem en krisesituation, samt lægger stor vægt på støtte og information til de pårørende. 
  • Du har minimum 2 års erfaring fra en somatisk afdeling.
 
Vi kan tilbyde: 
  • Grundig oplæring, hvor du de første 8 uger tilknyttes 2 vejledere, samt en mentor.
  • Sideløbende faglig relevant undervisning.
  • En spændende og udfordrende afdeling med komplekse patientforløb.
  • En afdeling hvor respekt og forståelse for kollegaernes forskelligheder prioriteres højt.
  • Intensiv specialuddannelsen.
 
Du er velkommen til at kontakt afdelingssygeplejerske Charlotte Carl Larsen på mobil 51 40 90 09, hvis du har yderligere spørgsmål. 
Seneste mulighed for at ansøge er 15.01.18 kl. 12.00. Samtaler vil dog blive afholdt løbende. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Carl Larsen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    208626
  • Quick-nr.
    325572
  • Indrykningsdato
    23-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Charlotte Carl Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    208626
  • Quick-nr.
    325572
  • Indrykningsdato
    23-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.