Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Sygeplejersker til Skadestuen (zone 1), Akutafdelingen, Kolding Sygehus

Har du lyst til at arbejde med akutte patienter med korte behandlingsforløb  
                                  - så er dette lige noget for dig 
 
Vi har en fast stilling ledig fra 1. februar 2018 og et vikariat fra 1. maj til 31. august 2018 
Stillingerne er på gennemsnitlig 32 timer. Timetallet kan også forhandles individuelt. 
 
Om Akutafdelingen:
Akutafdelingen modtager akutte patienter fra alle specialer. Vi har ca. 140 patienter igennem afdelingen pr. døgn. Det kræver et tæt og godt samarbejde både tværfagligt og monofagligt at få patienten til at føle sig velkommen og i centrum. 
Akutafdelingen er organiseret i 3 zoner. Målsætningen er, at patienter i Akutafdelingen er videre inden for 24 timer – enten udskrevet til eget hjem eller flyttet til stamafdelingen. 
I zone 1 modtages primært patienter med mindre skader (skadestuen), alle ortopædkirurgiske patienter, traumepatienter og de ustabile patienter fra de øvrige specialer. 
I zone 2 modtages primært organkirurgiske, karkirurgiske, neurologiske og gynækologiske patienter. 
I zone 3 modtages primært medicinske og kardiologiske patienter. 
 
Ovenstående stillinger er med primær ansættelse i Zone 1. Alle sygeplejersker i Akutafdelingen skal arbejde i 2 zoner, så du vil også have vagter i henholdsvis zone 2 og/eller zone 3. I øjeblikket mangler vi specielt sygeplejersker med kompetencer til zone 1 og 3. På en måned vil der være ca. 6 vagter i zone 2 og/eller zone 3. 
 
Du kommer til at varetage patienternes akutte forløb fra de kommer enten med en skade, meldes fra det præhospitale eller meldes via visitationen fra egen læge eller vagtlæge. Sammen med resten af behandlerteamet er du med til at sikre det bedste forløb for patienterne i de timer, de kan opholde sig i Akutafdelingen. 
Vi arbejder løbende med udvikling og forbedring af arbejdsgange. Vi er inspireret af det amerikanske hospital Virginia Mason. Vi forventer, at du aktivt støtter op om forbedringsarbejdet og vil indgå i forskellige afprøvninger og være med til at teste nye tiltag. Vi har en af landets laveste ventetider for skadestuepatienten.  
I september starter vi systematisk tværfaglig teamtræning hver 14 dag – det får meget positiv feedback. 
 
Vi kan tilbyde dig:
  • At blive en del af et stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger  
  • Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram
  • Et job blandt motiverede og engagerede kollegaer, hvor der er fokus på at skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for patienten og dennes pårørende
  • At du bliver en del af traumemodtagelsesteamet, hjertestopteamet og kritisk-kald-teamet
  • Funktion som behandlersygeplejerske, hvis du har behandleruddannelsen
  • At indgå i et brobyggende samarbejde med lægevagten
 
Vi ønsker af dig:
  • At du har interesse for den akutte sygepleje og gerne bred klinisk erfaring 
  • At du kan bevare roen og overblikket i akutte situationer og evner at prioritere
  • At du er åben, fleksibel, har gode kommunikative egenskaber og gode samarbejdsevner  
  • At du er serviceorienteret 
 
Vi har ønskeplan og bruger ”Hos Info”, hvilket giver dig mulighed for stor indflydelse på din arbejdsplan. Du har mulighed for at arbejde i 12-timers vagter og hver tredje weekend. Alternativt hver anden weekend med 8 timers vagter. Der er ca. 8 - 10 aften eller nattevagter om måneden. Du skal på sigt påregne at indgå i nattevagter. 
 
Spørgsmål:
Du er meget velkommen til at høre mere hos souschef Marianne Toft: 60170826  mail: marianne.toft@rsyd.dk eller afdelingssygeplejerske Ella Boel på tlf.: 76363233 eller e-mail ella.boel@rsyd.dk . Efter aftale viser vi gerne afdelingen frem. 
 
Du kan få mere at vide om Sygehuset og afdelingen på: http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/ 
Eller på vores Facebook sider Sygehus Lillebælt karriere og Sygehus Lillebælt  
 
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.  
 
Ansøgning:
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest den 17. december 2017. Du bedes oplyse mindst en reference. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag og onsdag i uge 51. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Paulin Thomsen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    202220
  • Quick-nr.
    325798
  • Indrykningsdato
    29-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lene Paulin Thomsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    202220
  • Quick-nr.
    325798
  • Indrykningsdato
    29-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.