Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion til geriatrisk afsnit 240, Nykøbing F. Sygehus

Kliniske vejledere til geriatrisk afsnit, Nykøbing F. Sygehus

Vi søger to sygeplejersker med mindst to års klinisk erfaring, gode pædagogiske evner og gode samarbejdsevner til blandede vagter.

Geriatrisk afsnit 240 er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter. Vi har et vejlederteam og et praktikvejlederteam.                                                                                                                

1. september 2018 starter afsnit 240 op som studieunit.

Strategien er at levere og udvikle høj faglighed og at være en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejderinvolvering og uddannelse. Der vil på Afsnit 240 komme væsentlig flere elever og studerende. På sigt også studerende fra andre professioner.

På en studieunit stilles der krav til oplevelser og læring i praktikforløbene. Vi vil derfor have øget fokus på læring for at kvalificere praktikforløbene, og vi ønsker at gøre arbejdsdage til uddannelsesdage. Det faste personale skal derfor have interesse for uddannelse og supervision. 

Afsnittet vil være et sted med tæt kobling mellem teori og praksis i en dynamisk proces, og refleksion vil være en del af dagligdagen. Vi ønsker, at der sikres et trygt læringsmiljø, samtidig med at de uddannelsessøgende rustes til et arbejdsliv i sundhedsvæsenet.

Du vil på alle måder opleve en dynamisk afdeling, hvor der hele tiden er fokus på, hvordan vi kan arbejde med de muligheder og udfordringer, vi møder.

På afsnit 240 har vi 21 sengepladser. Hovedspecialerne er geriatri og apopleksi. 

De patienter, der indlægges på afsnit 240, er ofte præget af komplekse tilstande og problemstillinger. Patienterne indlægges til udredning, pleje, behandling samt specialiseret genoptræning.

Du vil komme til at bruge og udvikle dine sygeplejefaglige og pædagogiske kompetencer, så du får et bredt og solidt fagligt fundament.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 10-12 dage.   

Apoplexipatienten

  • Primært det ældre menneske, men indimellem også yngre mennesker
  • De fleste indlægges direkte fra akutafdelingen men også fra andre sygehuse f.eks. efter trombolyse-behandling eller operation

Den geriatriske patient

  • Er primært det ældre menneske med et bredt spektrum af medicinske sygdomme, men de kan også have kirurgiske grundlidelser
  • De fleste patienter indlægges direkte fra akutafdelingen

Vi har en tværfaglig tilgang, hvor vi vægter samarbejdet med patient, pårørende og kommunerne højt. Alle patienter tilbydes en målsamtale inden for de første indlæggelsesdøgn, og afsnittet får gode tilbagemeldinger fra kommunerne.

Geriatrisk- og neurorehabiliterende sygepleje er som fag i en spændende udvikling. Vi arbejder i mindre teams med helhedspleje, patienttildeling og makkerskab. Desuden har vi daglig teamkonference, hvor vi har faglig refleksion, støtte og sparring med hensyn til læring og koordinering af patientforløb og dagens opgaver.

Én gang om måneden har vi et fagligt møde for sygeplejersker.  På møderne drøfter vi faglige problemstillinger bl.a. på baggrund af aktuelle artikler og forskning.                                                                                                                   

Hvert kvartal har vi personalemøde for alle fastansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Her er emnerne faglighed, undervisning, arbejdsmiljø og samarbejde sat på dagsordenen.  

Gennem hele patientforløbet har vi et tæt, ligeværdigt og inspirerende tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læger, talepædagog og serviceassistenter.

Vi vægter højt, at sygeplejen udøves som en selvstændig disciplin på baggrund af evidensbaseret viden.

Sygeplejen på geriatrisk afsnit 240

  • Er akut, kompleks, alsidig og udfordrende
  • Har et engageret og dynamisk uddannelsesmiljø
  • Foregår i et inspirerende tværfagligt samarbejde
  • Tilrettelægger et individuelt introduktionsprogram inkl. to dages kursus i lejring og forflytning samt mentorordning efter aftale med dig

Ønskede kvalifikationer

  • At du har eller er interesseret i at opnå minimum 6. ugers diplomuddannelse med pædagogisk reference
  • At du er medansvarlig for at tilrette og afvikle både praktisk og teoretisk undervisning
  • At du er medansvarlig for at tilrettelægge, afvikle og evaluere et uddannelsesforløb for 1-3 studerende på 1., 2. og 6. semester. Herunder at du udarbejder studieplaner, underviser klinisk og teoretisk, varetager formelle samtaler og evalueringer
  • At du vil indgå som en aktiv sparringspartner i vejlederteamet og i afsnittet

Funktionsbeskrivelse kan tilsendes efter ønske.

Se mere om vores sygehus på Nykøbing Falster Sygehus Facebook og på internettet.

Her kan du læse mere om, hvorfor dine fagfæller allerede har valgt Nykøbing F. Sygehus.

Har du lyst til at høre mere om stillingerne eller til at se vores afsnit så kontakt afdelingssygeplejerske Anne-Mette Duncan Christensen, 56 51 54 55, adcr@regionsjaelland.dk

Tiltrædelse 01.05. 2018 eller efter aftale. 

Ansøgningsfrist 15.04.18

Der er to stillinger. 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Christensen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    002376
  • Quick-nr.
    325887
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    002376
  • Quick-nr.
    325887
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.