Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejerske til geriatrisk afsnit, Nykøbing F. Sygehus

Vi søger en sygeplejerske til en fuldtidsstilling med blandede vagter.

Du vil på alle måder opleve en dynamisk afdeling, hvor der hele tiden er fokus på, hvordan vi kan arbejde med de muligheder og udfordringer, vi møder. I forandringsprocessen har vi frem for alt fokus på patienten.

På afsnit 240 har vi 21 sengepladser. Hovedspecialerne er geriatri og apopleksi. 

De patienter, der indlægges på afsnit 240, er ofte præget af komplekse tilstande og problemstillinger. Patienterne indlægges til udredning, pleje, behandling samt specialiseret genoptræning. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 10-12 dage.   

Du vil komme til at bruge og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer, så du får et bredt og solidt fagligt fundament.

Apoplexipatienten

  • Primært det ældre menneske men indimellem også yngre mennesker
  • De fleste indlægges direkte fra akutafdelingen men også fra andre sygehuse f.eks. efter trombolyse-behandling eller operation

Den geriatriske patient

  • Er primært det ældre menneske med et bredt spektrum af medicinske sygdomme, men de kan også have kirurgiske grundlidelser
  • De fleste patienter indlægges direkte fra akutafdelingen

Vi vægter samarbejdet med patient, pårørende og kommunerne højt. Alle patienter tilbydes en målsamtale inden for de første indlæggelsesdøgn, og afsnit 240 får fine tilbagemeldinger fra kommunerne.

Geriatrisk- og neurorehabiliterende sygepleje er som fag i en spændende udvikling. Vi arbejder i mindre teams med helhedspleje, patienttildeling og makkerskab.

I øjeblikket arbejder vi med at styrke vores teamarbejde, bl.a. med daglig teamkonference. På teamkonference har vi faglig refleksion, støtte og sparring m.h.p. læring og koordinering af patientforløb og dagens opgaver.

En gang om måneden har vi et fagligt møde for sygeplejersker. På møderne drøfter vi faglige problemstillinger bl.a. på baggrund af aktuelle artikler og forskning.                                                                                 

Hvert kvartal har vi i arbejdsplanen et personalemøde for alle fastansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Her er emnerne faglighed, undervisning, arbejdsmiljø og samarbejde sat på dagsordenen.  

Geriatrisk afsnit 240 er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter. Vi har et vejlederteam og et praktikvejlederteam.                                                                                                                 

Gennem hele patientforløbet har vi et tæt, ligeværdigt og inspirerende tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læger, talepædagog og serviceassistenter.

Vi vægter højt, at sygeplejen udøves som en selvstændig disciplin på baggrund af evidensbaseret viden.

Sygeplejen på geriatrisk afsnit 240

  • Er akut, kompleks, alsidig og udfordrende
  • Har et engageret og dynamisk uddannelsesmiljø
  • Er tilrettelagt med et individuelt introduktionsprogram inkl. to dages kursus i lejring og forflytning samt mentorordning efter aftale med dig

Ønskede kvalifikationer

  • Du synes, det er udfordrende at være med til at udvikle praksis
  • Du har lyst til at udfordres af den akutte sygepleje til apopleksipatienten og sygeplejen til den geriatriske patient
  • Du ønsker at skabe sammenhæng på tværs af patientforløbet
  • Du tager medansvar for fortsat udvikling af arbejdsmiljøet.

Funktionsbeskrivelse kan tilsendes efter ønske.

Se mere om vores sygehus på Facebook eller vores hjemmeside.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller til at se vores afsnit, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anne-Mette Duncan Christensen, 56 51 54 55, adcr@regionsjaelland.dk

Tiltrædelse 01.01.18 eller efter aftale

Ansøgningsfrist 17.12.17

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Christensen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    002378
  • Quick-nr.
    325911
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    002378
  • Quick-nr.
    325911
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.