Region Midtjylland

Operation og Intensiv SYD

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Lægesekretær til Akutlægebil

Operation og Intensiv Syd/Nord søger en uddannet lægesekretær til vores
Akutlægebil. Stillingen er på 33 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. marts 2018.

Funktionen vil bl.a. indeholde
  • skrivning af notater i EPJ for Akutlægebilen
  • indberetning af arbejdstider i Modul Tjenestetid
  • booking af observatører til Akutlægebilen
  • sekretær for afsnitslederen
  • diverse administrative opgaver for eksterne samt interne samarbejdspartnere
  • bestilling af produkter samt uniformer

På Akutlægebilen er der ansat en afsnitsleder, en sekretær, 10 lægeassistenter samt 30 speciallæger i anæstesi. Sekretærens arbejdstid ligger i dagtimerne fra mandag til fredag, med fast arbejdssted på Olof Palmes Alle i Aarhus N.

Din profil
Vi kræver, at du er uddannet lægesekretær, er faglig dygtig og har erfaring med Akutlægebil/præhospitalet. Du har et godt kendskab til EPJ og er god til dansk retskrivning.
Du kan varetage enefunktion hvor du skal kunne træffe selvstændige beslutninger, kan strukturere og prioritere opgaver såvel som tid. Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde med læger og lægeassistenter og kan tage imod opgaver på en imødekommende og professionel måde.

Vi kan tilbyde
Et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og tilliden til den enkelte medarbejder er stor.
Rigtig gode kolleger og samarbejdspartnere. Et rummeligt og lærende arbejdsmiljø, hvor sekretærens faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde.


Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos ledende lægesekretær Eva Jexen Larsen på evalarse@rm.dk eller på 7846 2275.

Ansøgningsfrist den 20. december 2017.

Akutlægebilen i Aarhus har eksisteret siden april 1997, og er en af Præhospitalet Region Midts 9 akutlægebiler. Akutlægebilen Aarhus bemandes af Operation og Intensiv Nord på Aarhus Universitetshospital, men holder fysisk til på Olof Palmes Allé i Aarhus N. 

Akutlægebilen dækker primært den østlige del af Region Midt sammen med akutlægebilerne på Djursland, i Randers, Silkeborg og Viborg. Akutlægebilerne visiteres fra Alarm 1-1-2 til alvorlig sygdom eller tilskadekomst efter fastlagte visitationskriterier. 

Akutlægebilen er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi samt en lægeassistent, der er en specialuddannet ambulancebehandler/paramediciner. Mandskabet har specialuddannelse og træning i vurdering og behandling af akut svært syge og tilskadekomne patienter. Der medbringes genoplivnings- og behandlingsudstyr i akutlægbilen, til at påbegynde avanceret behandling allerede på skadestedet.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Eva Jexen Larsen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    11932
  • Quick-nr.
    326154
  • Indrykningsdato
    07-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Eva Jexen Larsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    11932
  • Quick-nr.
    326154
  • Indrykningsdato
    07-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.