Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 9a, 3. sal, 5000 Odense C
Administrativ sekretær søges til deltidsstilling i OPEN
Er du
velstruktureret, serviceminded og stabil og har du mod på at løfte opgaver, som
spænder bredt?
OPEN søger en ny medarbejder, til at varetage en række
administrative opgaver. Der er tale om både selvstændige arbejdsopgaver og
opgaver, som udføres i tæt samarbejde med OPENs øvrige personale. Du skal kunne
fungere sammen med et livligt og innovativt team af medarbejdere i en enhed i
rivende udvikling.
OPEN er en unik forskerstøtteenhed i det danske
forskningslandsskab. Vi understøtter den sundhedsvidenskabelige forskning i
hele Region Syddanmark, fra projektide, over udførsel og til arkivering. OPEN
yder rådgivning, assisterer ved etablering af databaser, biobanker og
registerforskningsprojekter, synliggør projekterne og udbyder kurser målrettet
den kliniske forskers behov.
Dine arbejdsopgaver...
vil hovedsagligt være af administrativ karakter.
Der vil være selvstændige arbejdsopgaver indenfor indkøb, bogføring og
fakturering samt økonomistyring af enkelt projekter, mødeplanlægning og
forplejning samt opgaver i forbindelse med OPENs kursusaktivitet. Desuden vil en række
opgaver skulle udføres i samarbejde/overlap med OPENs øvrige administrative
personale, her drejer det sig om fx udarbejdelse af licensaftale, nyhedsmails og
hjemmesideredigering.
Nedenstående er en ikke-udtømmende liste over mulige
opgaver:
- Journalisering i Acadre
- Indkøb i ILS
- Anvisning og fakturering i Prisme
- Bogføring i ØSS
- Planlægning af møder, seminarer og forplejning mv.
- Håndtering af kurser i Plan2Learn
- Opgørelse af publikationer
- Dansk og engelsk opdatering af OPENs hjemmesider
- Udarbejdelse af licensaftale iht. referater og skabeloner
- Diverse opgaver fx skanning af dokumenter til OPENs kvalitetssikringssystem
Vi forventer at…
- du er stabil og engageret
- du er udadvendt og har en positiv tilgang til nye opgaver
- du har regnskabserfaring og/eller erfaring med håndtering af forskningskonti
- du er stærk i såvel dansk som engelsk retstavning og grammatik
- du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- du har evnen til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
- du er rutineret bruger af Officepakken
- du har erfaring med brug af et eller flere af følgende systemer: Prisme, ØSS, Acadre, Plan2Learn, SiteCore, PU:RE og PDS
Vi tilbyder
En meningsfuld hverdag, på en arbejdsplads i vækst, hvor du vil bidrage til at løse de administrative opgaver, som følger med arbejdet for at forbedre vilkårene for den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. Du bliver en del af et dynamisk hold af engagerede kollegaer med forskellig baggrund. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima, med en flad struktur, hvor du får stor indflydelse på, hvordan du strukturerer din arbejdsdag og løser dine opgaver.
Arbejdstid
Ca. 20 timer om ugen fordelt over 4-5 hverdage
Ansættelse
OPENs administrative sekretær ansættes på HK overenskomst
Interesseret?
Kontakt Janni Brødbæk på tlf.: 2916 6730 eller send en mail til: janni.broedbaek@rsyd.dk for yderligere information.
Web: www.sdu.dk/ki/open
Din ansøgning
Modtages senest d. 28. januar.
Samtaler afholdes d. 5. og 6. februar 2018
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Janni Brødbæk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 9a, 3. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
202163 - Quick-nr.
326220 - Indrykningsdato
08-12-2017 -
Ansøgningsfrist
28-01-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 9a, 3. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Janni Brødbæk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
202163 - Quick-nr.
326220 - Indrykningsdato
08-12-2017 -
Ansøgningsfrist
28-01-2018 (udløbet)