Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Overlæge til den neonatologiske funktion med særlig kompetence indenfor børnekardiologi søges til Børneafdeling E, Herlev Hospital.

En stilling som overlæge ved børneafdeling E, Herlev Hospital er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter, mhp. funktion i det neonatologiske team og varetagelse af den børnekardiologiske funktion på afdelingen.  
  
Neonatologi varetages på Herlev Børne- og Ungeafdeling på Regionsniveau med børn født fra 28 gestationsuger og med vægt over 1000 g. Afdelingen rummer et neonatalafsnit med 20 sengepladser samt mulighed for tidligt hjemmeophold for op til 8 patienter. I neonatalafsnittet indlægges ca. 800 børn årligt - hovedparten lige efter fødslen, men afsnittet modtager også børn op til 3-6 mdr´s. alderen f.eks. med spise- og trivselsproblemer eller behov for CPAP pga. respirationsinsufficiens. 
Funktionen har p.t. tilknyttet to neonatologiske overlæger og to afdelingslæger  
 
Overlægen forventes at varetage den børnekardiologiske funktion på afdelingen på hovedfunktionsniveau for både de neonatale børn og større børn. I denne funktion forventes der samarbejde med børnekardiologisk funktion på Rigshospitalet, hvor der endvidere vil være mulighed for brush-up af kompetencer ca. 1 uge om året. 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i pædiatri med ekspertuddannelse i neonatologi eller med dokumenteret bred erfaring i neonatologien svarende hertil. Endvidere dokumenteret interesse og erfaring indenfor børnekardiologi herunder ekkokardiografi. Erfaring med uddannelse og undervisning på både monofagligt og tværfagligt niveau vil være en fordel. 
 
Stillingen omfatter bagvagtsfunktion med døgnvagt og rådighed fra bolig. Bagvagten er en fire-skiftet neonatal bagvagtsfunktion. I vagten indgår ligeledes almen pædiatriske funktioner og weekendstuegang ca. en dag om måneden. Overlægen indgår i afdelingens stuegangsfunktion, neonatalambulatoirum, pædiatrisk kardiologisk ambulatorium og andre opgaver såsom studenterundervisning, evt. simulationstræning, supervision af sygeplejersker og yngre læger etc. 
 
 
Om afdelingen: 
Herlev Børneafdeling er en stor almen børneafdeling. Afdelingens optageområde dækker en population på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.  
Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, Socialpædiatri og Tourettes syndrom. Lægefaglige fokusområder er derudover endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi, som alle er prioriterede områder. 
Afdelingen har en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger. Afdelingen deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin, samt i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende, paramedicinere, ambulanceførere og jordemoderstuderende. Der er endvidere ekspertuddannelsesforløb indenfor fagområderne pædiatrisk allergologi, neuropædiatri, pædiatrisk endokrinologi, socialpædiatri, akut pædiatri, og neonatologi. Der vil blive lagt vægt på, at ansøger har interesse for uddannelse og deltager i uddannelsen af afdelingens personale. 
Der er fokus på medicinsk kommunikation og etablering af et godt læringsmiljø i tværfagligt regi og der er særlig interesse og aktivitet i tværfaglig medicinsk simulationstræning, som afholdes løbende indenfor neonatologi, akut pædiatri/genoplivning og andre relevante områder. 
Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, endokrinologi og neonatologi. Derudover har afdelingen forskningssamarbejde med Klinik for Allergi, Gentofte, hvor der ugentligt er pædiatrisk bemanding. Senest er Dansk BørneAstmaCenter med en omfattende forskningsaktivitet lagt ind i afdelingen.  
Til afdelingen er knyttet to pædiatriske professorater samt seks kliniske lektorer. 
Afdelingen gør stor brug af IT og Herlev Hospital er overgået til at dokumentere alt patientrelateret arbejde i Sundhedsplatformen, som nu er udrullet i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland. I 2019 vil afdelingen flytte til nye fysiske rammer i Nyt Hospital Herlev i Kvinde-Barn centret opført på den eksisterende matrikel. Afdelingen vil endvidere være en del af det nye Steno Diabetes Center Copenhagen, som skal opføres på Herlev matriklen. 
De kommende år vil afdelingen således fokusere meget på at forberede og implementere disse store tiltag mhp. rationel anvendelse af det nye IT system samt de nye fysiske rammer. 
 
 
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos ledende overlæge, Ph.D. Eva Mosfeldt Jeppesen, tlf. 38689972
eller fagområdeansvarlig overlæge i neonatologi Bo Mølholm Hansen 38681086.  
Ansøgning forventes opbygget ud fra de syv lægeroller og bedes indsendt vedlagt CV og kopi af relevante videnskabelige arbejder.  
Ansættelse kræver en ren børneattest. Herlev Hospital er røgfrit område. 
Ansøgningen stiles til ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen.
Ansøgningsfrist 18/12-17 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 22/12-17 mellem kl. 9 og 12 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    208924
  • Quick-nr.
    326248
  • Indrykningsdato
    08-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    208924
  • Quick-nr.
    326248
  • Indrykningsdato
    08-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.