Region Midtjylland

Klinisk Genetisk Afdeling

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær - barselsvikariat til Klinisk Genetisk Afdeling

Vi søger en uddannet lægesekretær til et 1-årigt barselsvikariat fra den 1. marts 2018.
 
Er du interesseret i at få viden om arvelighed og gener? Vil du være en del af et velfungerende og visionært team?
  
Hvem er vi?
Klinisk Genetisk Afdeling tilbyder en bred klinisk genetisk service, omfattende genetisk udredning og rådgivning samt laboratoriediagnostik af genetisk betingede sygdomme.
Afdelingen varetager genetisk rådgivning for Region Midtjylland og har ca. 3000 ambulante kontakter årligt. Vi har desuden konsulentvirksomhed på regionshospitalerne i Herning og Viborg.
 
Der er 55 medarbejdere i afdelingen, hvoraf vi er 9 lægesekretærer og en lægesekretærelev. Ud over høj faglighed prioriterer vi at have et godt arbejdsmiljø og yde den bedste service over for patienter og samarbejdspartnere. Læs mere om afdelingen på www.kga.auh.dk
  
Vi kan tilbyde dig
Job i en afdeling, som i antal af medarbejdere ikke er vældig stor, men hvor samarbejdsfladen derimod er stor lokalt på Aarhus Universitetshospital, nationalt og internationalt. Arbejdsmiljøet er præget af, at vi kender hinanden, udfordrer og udvikler hinanden og arbejder konstruktivt og med høj faglighed på tværs af faggrænser.
 
Arbejdsopgaverne vil blive kerneydelser inden for lægesekretærområdet og opgaver for vores laboratorium. Opgaverne vil kunne tilpasses dine kompetencer, og hvad du har mod på at udfordre. Der vil ift. alle opgaver være mulighed for supervision.
 
Det kan endvidere nævnes, at vi er en afdeling med forholdsvis lange patientforløb og ofte lange analysetider. Vores udredninger omfatter hele familier, og det er ikke usædvanligt, at vi ser flere familiemedlemmer under udredningsforløbet. Du vil blive sekretær for et par af afdelingens læger og en ambulatoriesygeplejerske gennem en kontaktsekretærordning.
 
Du vil få et job med frihed alle weekender og helligdage, samt være omfattet af afdelingens generelle flextidsaftale. Vi har indtil videre ingen vagter i sekretariatet.
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær
  • brænder for faget og er bevidst om lægesekretærernes bidrag til det gode og rationelle patientforløb
  • er fagligt kompetent og kan lide at udfordre din viden
  • er trænet i journalskrivning i EPJ
  • er en stabil og ansvarsfuld kollega, der kan arbejde både selvstændigt og i team 
  • arbejder struktureret og målrettet og er bevidst om, hvad din indsats betyder for et godt samarbejde
  • som person er åben og imødekommende
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kun ansøgere med lægesekretæruddannelse kommer i betragtning til stillingen.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at ringe til ledende lægesekretær Anette Lyngsø på 7845 5502.
 
Du søger stillingen ved at klikke på linket herunder. Vedhæft relevante uddannelsespapirer og evt. udtalelser.
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 2.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anette Lyngsø
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12020
  • Quick-nr.
    326367
  • Indrykningsdato
    12-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anette Lyngsø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12020
  • Quick-nr.
    326367
  • Indrykningsdato
    12-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.