Jobbet "Ergoterapeut til Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien - Klinik Psykiatri Syd" er udløbet

Region Nordjylland

Klinik Psykiatri Syd

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Dit næste skridt
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd søger engageret ergoterapeut til fast stilling i vores terapeutgruppe, som består af fysio- og ergoterapeuter. Stillingen er med funktion på to sengeafsnit.
 
Arbejdsopgaverne vil være på intensivt og åbent afsnit og er blandt andet udredning af aktivitetsproblematikker som bidrag til diagnoseafklaring og/eller tværsektorielt samarbejde.
 
Vi forventer, at du 
  • kan arbejde systematisk i din udredning og behandling
  • kan anvende ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber
  • har erfaring med at arbejde med mennesker med psykiatriske diagnoser
  • har gode samarbejdsevner
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • kan arbejde selvstændigt og tværfagligt 
Terapeutgruppen arbejder kontinuerligt med faglighed og kvalitetssikring.
 
Desuden tilbyder vi: 
  • Et spændende og udfordrende job i travl hverdag
  • Introduktion til og vejledning i specialet
  • Faglig Supervision
  • Et bredt tværfagligt samarbejde
  • Godt kollegialt netværk i Klinik Psykiatri Syd 
Arbejdstiderne kan ligge på hverdage mellem kl. 8.00-17.00.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
 Områderne Børn og unge, Akut Psykiatri, Mani og depression, Angst og personlighedspsykiatri og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Rikke Petersen mobil 22 72 69 86.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 15. januar 2018.