Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingssygeplejerske søges til Urologisk Klinik

Er du sygeplejerske med ledererfaring (gerne indenfor specialet subsidiært kirurgi) og søger udvikling, udfordring, høj faglighed og kan have mange bolde i luften, så se her. 
 
Vi er i gang med en ledelsesmæssig ændring i vores klinik, og søger derfor en afdelingssygeplejerske, der skal varetage ledelsen af såvel ambulatorium som sengeafdeling. 
 
Afdelingssygeplejersken refererer til oversygeplejersken, og har en assisterende afdelingssygeplejerske tilknyttet såvel sengeafdeling som en assisterende afdelingssygeplejerske tilknyttet ambulatoriet.  
Vores kommende afdelingssygeplejerske skal sammen med oversygeplejersken også medvirke ved ansættelse af begge assisterende afdelingssygeplejersker. 
 
Stillingen: 
Af ansøgeren forventes der stor selvstændighed, faglig ledelseskompetence, højt fagligt engagement, uddannelses- og udviklingsevner samt stor samarbejdskompetence. 
 
Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for: 
  • Organisatorisk tilrettelæggelse og afvikling af det daglige arbejde. 
  • Personaleledelse og administration, herunder hensigtsmæssig ressourcefordeling og koordination. 
  • Personaleudvikling, med stærkt fokus på kompetenceudvikling. 
  • Udvikling af sygepleje til den urologiske patient i samarbejde med vores kliniske sygeplejespecialist. 
  • At fastholde og styrke initiativ, motivation og personligt engagement i et teamorienteret miljø. 
  • At fastholde og udvikle et åbent og dialogbaseret arbejdsmiljø. 
 
Vi tilbyder: 
  • En attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder. 
  • Et godt og frugtbart samarbejde med klinikledelsen og den øvrige personalegruppe. 
  • Kompetent og engageret sygeplejestab med en god blanding af særdeles erfarne sygeplejersker, sygeplejersker med 2-5 års erfaring og så en gruppe af unge relativt nyuddannede. 
  • Et rigtig godt socialt miljø. 
 
Vores klinik: 
  • Vi har 34 senge og et stort ambulatorium. 
  • Det bærende princip for vores klinik er, at vi samarbejder tværfagligt i mindre subspecialiserede teams. 
  • Teams er inddelt ud fra lægelige diagnoser (blære, prostata, mandlige kønsorganer og nyre), hvor vi samarbejder omkring den enkelte patients forløb både plejepersonale, læger og sekretærer. Hvert team har ca. 8 senge, samt funktion en dag om ugen i ambulatoriet.  
  • Klinikken har specialfunktioner for avanceret urologisk kirurgi, primært cancerkirurgi og vi har akut modtagelse af urologiske patienter i hovedstadsområdet døgnet rundt. 
 
Vi ønsker en afdelingssygeplejerske der: 
  • Har erfaring som leder (helst indenfor det kirurgiske felt). 
  • Har gode lederegenskaber og formår at fremme et åbent, anerkende og tillidsskabende miljø i klinikken. 
  • Har erhvervet en formel lederuddannelse. 
  • Evner at have helhedsperspektiv i sin tilgang til ledelse og samarbejde. 
  • Har planlægnings- og organisationsevner og evner at skabe et overblik, - også i vanskelige situationer. 
  • Evner at skabe tillid og resultater i samarbejde med andre. 
 
 
ANSÆTTELSESVILKÅR: 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. 
 
Vil du vide mere om klinikken og stillingen så kontakt oversygeplejerske Elisabeth Lippert tlf. 35 45 10 48. 
Her kan du også rekvirere såvel en stillingsbeskrivelse som Mål for Urologisk klinik. 
 
Timetal: 37 timer 
Stillingen er til besættelse 1. februar 2018 eller efter aftale.  
 
 
Ansøgningsfrist: 
Send ansøgning og cv via nedenstående link senest: 
Mandag den 15. januar 2018, kl. 23:59. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Elisabeth Friis Lippert
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209294
  • Quick-nr.
    327018
  • Indrykningsdato
    28-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Elisabeth Friis Lippert
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209294
  • Quick-nr.
    327018
  • Indrykningsdato
    28-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.