Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Overlæge i Urologi til team for behandling af prostatakræft, urotheltumorer eller kirurgiske nyrelidelser
Stilling som overlæge ved Urologisk afd. H, Herlev og
Gentofte Hospital med hovedfunktion på Herlev matriklen og tilknyttet team for
enten cancer prostatae, urothel tumorer eller kirurgiske nyrelidelser er ledig
til besættelse 01.04.2018 eller efter aftale.
Herlev og Gentofte Hospital er et universitetshospital
med normeret 976 sengepladser og ét ud af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden.
På Gentofte matriklen er der sengeafsnit, ambulatorium samt stor elektiv operationsaktivitet
alle hverdage (afd. lukker kl. 20 fredag aften) primært indenfor benign
urologi, mens Herlev matriklen varetager al akut funktion samt såvel ambulant
som stationær kræftbehandling. Urologisk afdelings primære optageområde dækker
aktuelt 1,3 million borgere i Region Hovedstaden. Dog al behandling af
urinvejssten svarende til 1,8 millioner borgere.
Afdelingen varetager al urologi på voksne, samt akut
behandling af torsio testis på børn (men ikke børneurologi). Afdelingen
modtager patienter til højt specialiseret behandling indenfor følgende områder:
Prostatacancer, blærecancer egnet til cystectomi og blærerekonstruktion,
behandling af inkontinens hos mænd, neurogene og inflammatoriske blærelidelser,
binyrekirurgi, erektiv dysfunktion og perkutan sten- og tumorkirurgi. Patienter
med urinvejssten fra Færøerne og Grønland modtages også til behandling, ligesom
der udføres ESWL behandling og ydes assistance til stenoperationer på børn fra
børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Udviklingen af robotassisteret
laparoskopisk kirurgi prioriteres, og afdelingen deltager i driften af
Robotcenteret i Region Hovedstaden beliggende på Herlev matriklen. Apparatur
til ESWL-behandling findes på Gentofte matriklen.
Til urologisk afdeling er knyttet laboratorier til
varetagelse af urodynamiske undersøgelser. Afdelingen har specialiseret
ultralydsfunktion, som varetages af specialuddannede overlæger og
afdelingslæger. Urologisk forskningsenhed er meget aktiv med fokus på
prostatacancer, blærecancer, LUTS og andrologi (tre PhD studerende, en
forskningsårs studerende). Derudover forskes klinisk indenfor nyrecancer og
urinvejssten.
Afdelingen har et tæt samarbejde med følgende afdelinger:
Onkologi, radiologi anæstesi, gynækologi, medicinsk endokrinologi, klinisk
biokemi og nefrologi. Der afholdes således skemalagte tværfaglige konferencer
med relevante specialer (MDT) indenfor prostata-, blære- og nyrekræft samt
urinvejssten minimum to gange for hvert område om ugen. LUTS-team afholder
skemalagte konferencer ugentligt.
Aktuelt råder afdelingen over 100 senge, samt for- og
efterundersøgelsesambulatorier med 22 lægespor dagligt. Den samlede årlige
aktivitet udgør ca. 15.000 udskrivelser, 16.500 operationer og 80.000 ambulante
besøg. Bemandingen er én ledende overlæge, 1 professor, 34 overlæger, 11
afdelingslæger, 14 læger i hoveduddannelse, 7 læger i introstilling, 8
KBU-læger og 5 øvrige reservelæger. Hertil kommer forskningsårsstuderende og
PhD-studerende. Det samlede antal ansatte i afdelingen udgør aktuelt ca. 380.
Afdelingsledelsen varetages af oversygeplejerske Kirsten
Rud og ledende overlæge Hans Stimpel.
Kvalifikationer
Overlægen er speciallæge i urologi på baggrund af en bred
urologisk uddannelse. Overlægen har dokumenterede kvalifikationer med henblik
på at varetage behandlingen af maligne sygdomme i prostata, blære og ureter /
nyrepelvis eller nyrerne på højt specialiseret niveau. For nyrernes vedkommende
forventes også beherskelse af operativ behandling af benigne tilstande , som
f.eks. ureteropelvin striktur. Det forventes således, at overlægen har
kvalifikationer til at lede udredning og behandling af disse lidelser, samt til
at tilse at afdelingen udvikler sig og forsker på internationalt niveau..
Stillingen ønskes besat med ansøger, som har interesse
for undervisning og forskning.
Opgaver
Inden for afdelingens rammer skal overlægen kunne
varetage basisfunktioner i urologi på lige fod med overlægekollegerne i
afdelingen. Overlægen skal være rede til at påtage sig formelle og uformelle
undervisningsforpligtelser samt, hvis påkrævet, repræsentere afdelingen i
udadvendte sammenhænge.
Overlægen forsker efter aftale med afdelingsledelsen frit
indenfor sit fagområde under behørig hensyntagen til overlægekollegernes
forskningsområde. Forskningens placering i arbejdstilrettelæggelsen aftales med
afdelingsledelsen.
Afdelingen arbejder med tværfaglige kompetenceudvikling.
Der varetages uddannelse indenfor alle dele af speciallæge uddannelsen i
urologi og deltager i studenterundervisningen. Alle speciallæger deltager
aktivt i uddannelsesfunktionen. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige
overlæger. Studenterundervisningen er løbende under udvikling, og der er på
sigt mulighed for ansættelse i lektorat eller varetagelse af organisering af
postgraduat uddannelse.
Såfremt ansøger har interesse for ledelse og
administration vil et udviklingsforløb indenfor disse felter kunne
tilrettelægges. Kvalitetsrelaterede administrative opgaver og ansvarsområde
indenfor patientforløb kan forventes.
Bedømmelse
Ved besættelse vil der blive lagt afgørende vægt på
ansøgers samarbejdsevner, at ansøger er visionær, evner at fastholde
langsigtede mål og vise forståelse for afdelingens drift, udvikling og
kvalitetssikring.
Ansættelses
vilkår
Overlægen er overenskomstansat med rådighedsvagt på
Herlev matriklen. Tilrettelæggelse af arbejdsforhold for forskning og
undervisning aftales i forbindelse med ansættelse afhængig af kvalifikationer
og ønsker.
Ansøgning
Ansøger bedes i sin ansøgning forholde sig til hver af de
7 kompetencer, som lægerollen indeholder. Yderligere oplysninger om stillingen
fås ved henvendelse til ledende overlæge Hans Stimpel, tlf. 38681240 .
Ansøgningsfrist er 29.01.2018 kl. 12.00.
Ansættelses samtaler forventes afholdt uge 6.
Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er
ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund handicap eller religion. Det
sikres blandt andet gennem ansættelse- og uddannelsespolitikken.
I øvrigt bemærkes, at Herlev og Gentofte Hospital er
røgfrit.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Hans Rudolf Stimpel - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
209398 - Quick-nr.
327255 - Indrykningsdato
04-01-2018 -
Ansøgningsfrist
29-01-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Hans Rudolf Stimpel - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
209398 - Quick-nr.
327255 - Indrykningsdato
04-01-2018 -
Ansøgningsfrist
29-01-2018 (udløbet)