Region Midtjylland

Servicecentret

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Koordinerende teamleder til HE Midt Service, Servicecentret, Regionshospitalet Viborg

Tre stillinger som koordinerende teamledere ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, HE Midt Service, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse 1. april 2018. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Stillingen indebærer planlægning, koordinering og ansvaret for den daglige drift af de opgaver serviceassistenter i Servicecentret varetager ude i de kliniske afsnit. Det indebærer daglig ledelse af ca. 50 dedikerede medarbejdere for hver teamleder. Serviceassistenterne arbejder i dag under forskellige afsnit, og skal fra 1. maj 2018 samles under fælles ledelse i HE Midt Service.
 
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en afdeling med et stort engagement og et godt arbejdsmiljø. Oplæring i vore gode systemer og værktøjer vil blive givet.
 
Du vil have den daglige kontakt til de afsnit som vi servicerer samt forestå de interne kvalitetskontroller på egne afsnit.
 
Stillingen som koordinerende teamleder er en fantastisk mulighed for dig som er teamspiller og som kan lide tempofyldte hverdage.
 
Vi har et højt kvalitetsniveau på rengøringen, og en del af din opgave bliver fortsat at sikre den høje kvalitet samt sikre optimal udnyttelse af ressourcer.
 
Kvalifikationer
  • Relevant ledelsesmæssig uddannelse erhvervet på relevant niveau
  • Lyst til ledelse
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Ledelseserfaring og gerne kendskab til hospitalsdrift.
  • Gerne erfaring indenfor rengøring.
 
Som person vil du bidrage og være med til at forme den nye organisering. Dette betyder at du er villig til smøge ærmerne op og samarbejde på mange forskellige niveauer. Du skal kunne lide mennesker og have en anerkendende tilgang og kunne agere i en til tider hektisk hverdag.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om HE Midt Service
HE Midt Service er en del af Servicecenteret på HE Midt og bliver fra 1. maj 2018 beriget med 150 dygtige serviceassistenter, der indtil nu har været ansat under klinikkens ledelse. Vore 150 medarbejdere udfører et fantastisk arbejde hver dag og trives med de daglige udfordringer i en spændende afdeling. HE Midt Service varetager en lang række serviceopgaver for klinikken som rengøring, madhåndtering, patienttransport, forflytning og lejring, laboratorieopvask samt mange andre spændende serviceopgaver.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Kirsten Jæger, tlf. 7844 2130.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 29. januar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 6. februar 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Jæger
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12292
  • Quick-nr.
    327354
  • Indrykningsdato
    05-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Jæger
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    12292
  • Quick-nr.
    327354
  • Indrykningsdato
    05-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.