Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Er du den nye afdelingslæge ved COP?

Som en del af vores forskningsteam ved Anæstesiologisk Afdeling, søger vi en afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling med funktion i såvel forskning som klinisk anæstesi, Herlev Hospital.  

 

Vi søger en dynamisk og engageret afdelingslæge til vores store velfungerende operationsgang med dokumenteret interesse for forskning og i besiddelse af ph.d.-grad. Vil du være en del af en afdeling i rivende udvikling, hvor faglighed og effektivitet kombineres med forskning og uddannelse, samt være en del af et engageret speciallægeteam, der lægger vægt på kollegialitet og udbytterige samarbejde, så skal du søge denne stilling. Du skal arbejde 40 % med forskning og 60 % med klinisk anæstesi.  

 

Hvem er vi?  

Vi er i alt ca. 50 anæstesilæger på operationsgangen, fra læger i introstilling til overlæger med et fantastisk kollegialt sammenhold og en stor energi og glæde ved at deltage aktivt i uddannelse.  

Vi har en stor elektiv og akut aktivitet på operationsgangen, hvor speciallægen i dagtid fortrinsvis indgår i gruppen omkring anæstesi til urologi (inkl. robotkirurgi), orthopædi, plastikkirurgi og mammakirurgi.  

 

Her bedøver vi dagligt på 18 elektive og akutte lejer fra disse specialer. Desuden yder vi anæstesi til MR-scanninger (børn) og ECT-behandlinger på Psykiatrisk Center Ballerup samt assisterer til anlæggelse af tunnellerede katetre.  

 

Vores forventninger til dig:  

• Du er speciallæge i anæstesiologi  

• Du er problemløsende, reflekterende og du har visioner for udviklingen af faget anæstesi  

• Du sætter den enkelte patient i centrum præ-, per- og postanæstesiologisk  

• Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt og selvstændigt  

• Du har dokumenteret interesse for klinisk forskning, igangsættelse og motivering af yngre læger og har en ph.d.-grad.  

 

Du kommer til at indgå i bagvagtslaget på operationsgangen på linje med afdelingens øvrige speciallæger. Anæstesiologisk Afdelings vagthold består af fire læger i tilstedeværelsesvagt (en speciallæge/ 1. reservelæge på ITA og en speciallæge (bagvagt)/ 1. reservelæge, en mellemvagt og en forvagt på Operations- og Anæstesi afsnittet (COP). Endvidere er der tilstedeværelsesvagt frem til kl. 21 mandag-torsdag.  

 

Vi tilbyder bl.a.:  

• Gode muligheder for faglig udvikling hvor initiativ vægtes højt  

• Et spændende og selvstændigt arbejde med mange daglige udfordringer  

• Komplekse og udfordrende anæstesiforløb til ASA 1-4 patienter samt børn  

• Høj faglighed, stort engagement og meget stor uddannelsesaktivitet  

• En afdeling med engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som supplerer hinanden godt  

 

Om afdelingen:  

Anæstesiologisk Afdeling har ca. 450 ansatte og har en af Region Hovedstadens største anæstesiafdelinger med en central operationsgang til såvel akutte som elektive operationer indenfor specialerne gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, urologi, gastrokirurgi samt plastik- og brystkirurgi.  

 

Da der er planlagt en operationsgang i det nye byggeri forventer vi en ændring med hensyn til organiseringen af specialer i anæstesi området i løbet af 2018.  

Foruden operationsgangen har Anæstesiologisk Afdeling et Opvågningsafsnit, et Intensiv afsnit, en  

Forskningsenhed samt et Tværfagligt Smertecenter.  

 

Opvågningsafsnittet er et døgnåbent afsnit med 22 observationspladser, som modtager postoperative patienter fra 7 kirurgiske specialer, røntgenundersøgelser og efter endoskopier. Der assisteres ved blokanlæggelser, præoptimering af akutte patienter, epiduralanlæggelser m.v.  

 

I Intensivt Afsnit rådes over 11 intensive behandlingspladser, mobilt akut team-funktion, eget læge-vagtlag bestående af dedikerede intensivister og ca. 85 % specialuddannede sygeplejersker.  

 

Anæstesiologisk Afdelings Forskningsenhed rummer Cochrane Anaesthesia, Critical and Emergency Care Group og samarbejder med eksterne og interne samarbejdspartnere. Enheden er særdeles aktiv med at hjælpe unge forskere i gang.  

 

Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med kroniske smerter og har regionsfunktion og er fysisk placeret på Gentofte-matriklen.  

 

Herudover har vi landsfunktion for udredning af malign hypertermi og unormal kolinesterase aktivitet.  

 

Løn- og ansættelsesvilkår:  

Forventet ansættelsesstart er 1. maj 2018.  

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem FAYL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

 

Praktiske oplysninger:  

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om os – er du velkommen til at kontakte områdeleder og overlæge Diana Bendixen på telefon 38 68 22 01 eller ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen på telefon 38 68 90 29.  

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.  

 

Herlev Hospital er pr. 1. august 2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.  

 

Ansøgningsfrist: Mandag den 5. februar 2018.  

 

Ansøgningsprocedure:  

Du beskriver i dit Curriculum Vitae dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller.  

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21. februar 2018.  

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket.  

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Diana Klitgaard Bendixen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    209483
  • Quick-nr.
    327632
  • Indrykningsdato
    11-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Diana Klitgaard Bendixen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    209483
  • Quick-nr.
    327632
  • Indrykningsdato
    11-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.