Region Midtjylland

Hud- og Kønssygdomme

P.P.Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C

Afdelingslæge

Med tiltrædelse 1. marts 2018, eller snarest herefter, søger vi en afdelingslæge til Hud- og Kønssygdomme. Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Afdelingen er en dermato-venerologisk specialafdeling med et optageområde, der på regionsniveau udgør ca. 1.8 mill. borgere. Afdelingen dækker både Region Midt- og Nordjylland på hospitalsniveau.

Afdelingen omfatter et sengeafsnit med 10 senge, et kombineret ambulatorium/dagafsnit og et ambulatorium. Ambulatoriet omfatter hudklinik, sårcenter, laser og OP center, lysafsnit og badeafsnit. Der er også ambulatorium for undersøgelse af seksuelt overførbare sygdomme. Afdelingen råder over 2 laboratorier – et klinisk laboratorium med allergologisk og mykologisk diagnostik og et forskningslaboratorium.

Afdelingen hører under Aarhus Universitetshospital, og er fysisk placeret på det tidligere Marselisborg Hospital, nu Marselisborg Centeret. I forbindelse med masterplanen for sygehusene i Aarhus flytter Hud- og Kønssygdomme til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby i 2018. Sengeafsnittet er allerede beliggende på Skejby-matriklen.

Afdelingen arbejder internt i et tværfagligt samarbejde omkring de enkelte patientgrupper. Udadtil har afdelingen tæt samarbejde med en række afdelinger, sygehuse og primærsektoren omkring patientforløb, uddannelse og forskning. Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse og interesse vedrørende medicinstuderende, yngre læger og andre personalegrupper. Afdelingen har et meget aktivt forsknings- og udviklingsmiljø på en lang række områder fra cellebiologi til klinik.

Den lægelige normering omfatter aktuelt en ledende overlæge, syv overlæger, heraf en klinisk lærestolsprofessor, fire afdelingslæger, tre 1.reservelæger og 11 reservelæger.
Ansøgeren skal kunne indgå i afdelingens dermatologiske og venerologiske ansvarsområder, og særlig varetagelse af specifikke områder vil blive aftalt nærmere med afdelingsledelsen. Der er p.t. ikke formaliseret vagtforpligtelse forbundet med stillingen.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i dermato-venerologi med høj faglig kompetence, både klinisk og forskningsmæssigt. Mhp. at kunne indgå som vejleder på Ph.D. projekter lægges der vægt på at ansøgeren har en Ph.D. grad eller tilsvarende. Der lægges også stor vægt på gode samarbejdsevner.

Den gennemsnitlige fordeling af arbejdstiden forventes at være følgende:
2½ dag ugentligt med arbejde i ambulatoriet eller på sengeafdelingen.
2½ dag ugentligt skal der arbejdes med forskningsopgaver og klinisk lægemiddelafprøvning.

Som anført er stillingen forankret i afdelingen, hvorfor man forventes at møde til morgenkonference hver dag. I det omfang forskningsarbejdet tillader det, forventes det også, at man deltager i afdelingens kliniske konferencer.

Stillingen er forbundet med stor selvstændighed, herunder selvstændige arbejdstilrettelæggelser. I perioder vil der være mange projektpatienter og forskningsmæssige opgaver, hvorfor tiden til det kliniske arbejde vil være på et niveau som beskrevet ovenfor. I andre perioder vil de forskningsmæssige og lægemiddelafprøvningsopgaver udgøre en mindre del.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Lægen bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Skema til faglig bedømmelse kan hentes her.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Deleuran på 7846 1851 eller på mettdele@rm.dk:

Din ansøgning skal være os i hænde senest 29. januar 2018.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 6, 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mette Deleuran
  • Adresse
    P.P.Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12389
  • Quick-nr.
    327834
  • Indrykningsdato
    16-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    P.P.Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Mette Deleuran
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12389
  • Quick-nr.
    327834
  • Indrykningsdato
    16-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.