Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Afdelingslæge i intern medicin: endokrinologi til Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

En stilling som afdelingslæge i intern medicin: endokrinologi ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Afdelingslægen skal sammen med afdelingens øvrige endokrinologiske speciallæger varetage driften af de endokrinologiske funktioner i henhold til funktionsbeskrivelsen, samt de funktioner som generelt følger af ansættelse som speciallæge ved Medicinsk Afdeling.
 
Kvalifikationer og kompetencer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: endokrinologi, samt kvalificeret i henhold til opfyldelse af funktionsbeskrivelsen.

Herudover ønsker vi en kollega med:
 
  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
  • et betydeligt fagligt engagement
  • stor arbejdskapacitet
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
  • et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienter
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Vagtforhold
Ansøger forventes at deltage i tjeneste på Akutafdelingen, aktuelt i dagstid og om aftenen fra kl. 15.00-20.00 på hverdage og kl. 08.30-16.00 i weekenden med tjeneste på Akutafdelingen eller på en af de medicinske sengeafdelinger, delt mellem afdelingens speciallæger. Deltager desuden eventuelt i intern medicinsk speciallægevagt på tjenestestedet med deltagelse af speciallæger fra Medicinsk Afdeling og Hjertemedicinsk Afdeling.
 
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, der dels modtager uselekterede interne medicinske patienter, dels varetager en række grenspecialiserede funktioner, herunder endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, infektionsmedicin, geriatri og dermatologi.

Medicinsk Afdeling er placeret både i Viborg og i Skive. Der er 54 sengepladser i Viborg.
Medicinsk Afdeling er præget af stor aktivitet og fagligt engagement. Afdelingen er udpeget til at oppebære akutfunktion og varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.

Der er stor ambulant aktivitet knyttet til afdelingen som overvejende ligger i Viborg, men indenfor lungemedicin er placeret i Skive og indenfor endokrinologi med mindre aktivitet i Skive.

Der var i 2017 4.488 indlæggelser og 49.012 ambulante besøg.  

Om Endokrionologisk Afsnit
Endokrinologisk Afsnit råder over et antal senge på et stort medicinsk sengeafsnit, samt et ambulatorium med kontrol og udredning af endokrinologiske patienter med diabetesambulatorium, specialfunktioner indenfor thyreoidealidelser, osteoporose og kalciummetaboliske sygdomme. Den endokrinologiske funktion betjener et befolkningsunderlag på cirka 140.000 indbyggere med endokrinologisk service på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau, herunder udredning af bariatriske patienter med henblik på kirurgiske indgreb. Samarbejde med højtspecialiseret endokrinologisk afdeling i Aarhus.    
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henning Danielsen, tlf. 7844 7010 eller lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, tlf. 7844 1003
 
Din ansøgning
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 1. februar 2018 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 7. februar 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Henning Danielsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12402
  • Quick-nr.
    327883
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Henning Danielsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    12402
  • Quick-nr.
    327883
  • Indrykningsdato
    17-01-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.