Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C

Psykolog søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense/Odense Børnekohorte

Vi søger en psykolog til test af børn i en nyoprettet stilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense (Forskningsenheden)/Odense Børnekohorte.  
 
Om afdelingen  
Generelt gælder for hele afdelingen, at vi undersøger og behandler børn og unge i aldersgruppen 0-19 år med svære børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Vi har højt specialiseret funktion på flere områder. Vi arbejder tværfagligt, faggrupperne er: Læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, skolelærere, sekretærer, socialrådgivere og fysioterapeuter. Vi har en forskningsenhed og tæt kontakt til universitetet. Afdelingen er organiseret i funktionsområder, som varetager afgrænsede diagnosegrupper.   
 
Odense Børnekohorte har fulgt 2.550 børn fra tidlig fostertilstand op til deres nu 7. år. Igennem opvæksten er de løbende blevet inviteret ind til undersøgelser, ligesom forældrene undervejs har besvaret en lang række spørgeskemaer. Det har resulteret i en stor forskningsdatabase, som flittigt benyttes af nationale og internationale forskere, til at belyse forskningsspørgsmål om, hvad der fremmer børns sundhed.   
I forbindelse med at børnene fylder 7 år skal der udføres en kognitiv test på dem. Dette bliver din primære arbejdsopgave. Du skal endvidere udarbejde procedurer til udførslen af testen, samarbejde med relevante samarbejdspartnere samt koordinere indkaldelsen af børnene. Du vil løbende blive superviseret af en erfaren psykolog.     
 
Baggrund  
Odense Børnekohortes formål er at opspore sociale, miljømæssige og arvelige risici hos tre fødselsårgange i Odense Kommune bl.a. med henblik på en tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Læs mere på Odense Børnekohorte 
 
Om dig   
  • Du er uddannet psykolog (gerne nyuddannet)  
  • Du har lyst til at få test-erfaring  
  • Du har gode samarbejdskompetencer  
  • Du er god til logistik og er fleksibel  
  • Du vil gerne arbejde i et meget tværfagligt forskningsmiljø   
 
 
Vi tilbyder dig  
  • Et spændende job i skiftende rammer  
  • At blive del af et innovativt projekt, som integrerer sociale, biomedicinske og kliniske data  
  • At indgå i et team af andre sundhedsfaglige personer  
  • Ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdstid   
 
Løn- og ansættelsesforhold  
  • Tiltrædelse 1. april 2018 eller efter aftale   
  • Stillingen er 37 timer/ugen og ligger indenfor normal arbejdstid   
  • Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2019 med mulighed for forlængelse 
  • Din arbejdsplads bliver på Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, J. B. Winsløws Vej 16,  Indgang 230, 5000 Odense C  
  • Du refererer til dagligt til professor Niels Bilenberg, forskningsleder for Børne- og Ungdomspsykiatri  
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Psykologforening 
  • Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børneattest.  
  • Vi gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads  
 
 
Du er velkommen til at kontakte:  
Professor Niels Bilenberg på mail: niels.bilenberg@rsyd.dk eller på telefon 9944 8680  
 
Ansøgningsfrist  
Senest den 28.02.2018
 
Ansættelsessamtaler  
Medio marts  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Trine Grønnegård
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    202933
  • Quick-nr.
    328681
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Trine Grønnegård
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    202933
  • Quick-nr.
    328681
  • Indrykningsdato
    05-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.