Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Overlæge til Kirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Er du speciallæge i kirurgi og/eller kirurgisk gastroenterologi og søger nye udfordringer - så har vi en ledig stilling som overlæge.

Lidt om afdelingen

Kirurgisk Afdeling råder over afsnit med akutte kirurgiske patienter.

Disse patienter indlægges normalt via den selvstændige akutafdeling, hvor der skrives journal, tages blodprøver og opstartes behandling. Patienterne modtages herefter i stamafdeling.

Afdelingen råder over afsnit med elektive patienter, der indgår i accelererede patientforløb.  Afdelingen råder dagligt over tre moderne operationsstuer, heraf en akutstue.

Afdelingen har et nyrenoveret endoskopiafsnit med 6 stuer, hvor der årligt foretages mere end 9.000 endoskopier incl. ERCP. Heraf foretages 800 scopier af medicinske gastroenterologer og 200 bronkoskopier af lungemedicinere.

Et stadigt stigende antal skopipatienter henvises som cancerpakker og screeningspatienter. Ved fund af cancer viderehenvises kolorektalkancer patienter primært til Roskilde Sygehus, mens øvre gastrointestinale tumorpatienter sendes til Rigshospitalet og Odense Universitetssygehus.

Afdelingen varetager akut og elektiv kirurgi, åben såvel som laparoskopisk. Som akutsygehus modtages traumepatienter.

Afdelingen har tilknyttet 3 lektorater mhp undervisning af studenter og forskning. God undervisning af studenter og yngre læger tillægges stor betydning for rekruttering af kommende kirurger. Afdelingen ønsker at fastholde en høj grad af positive tilbagemeldinger.

Afdelingen ledes af ledende oversygeplejerske og ledende overlæge.  De tre afsnit har egen afsnitsledelse.

Lægebemandingen

Der er ansat yngre læger i introduktionsstillinger og H-forløb til kirurgi, samt læger i KBU. Der er pt. ansat 12 overlæger, en afdelingslæge og fem 1. reservelæger.

Forvagt og bagvagt er i bunden vagt. Overlægen vil typisk have 10 skiftet døgnvagt i bunden vagt/ Beredskab bag R1.

Kvalifikationer

Vi forventer at du som overlæge aktivt deltager i kvalitetsarbejde og påtager dig ansvaret for fagområder efter nærmere aftale.

Afdelingen sætter den gode samtale i centrum for at opnå bedst mulige resultater for patienter, pårørende og medarbejder. Overlægen er i ord og handling forbillede for øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at medarbejderen påtager sig ansvaret som patientansvarlig læge, og der igennem arbejder ambitiøst, med at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af afdelingsgrænser og sygehusgrænser.

Arbejde som superviser og vejleder af studenter og yngre læger er en vigtig integreret del af overlægens arbejde. Vi ser gerne at du understøtter yngre lægers forskning ligesom der er mulighed for selv af op starte og gennemføre forskningsprojekter lokalt såvel som tværregionalt. 

Vi forventer, at overlægen påtager sig ledelsesmæssige forpligtelser efter nærmere aftale.

Kvalifikationer og interesse inden for et eller flere af følgende områder vil vurderes positivt

  • Akut kirurgi er et kerneområde, hvor patientforløbene til stadighed kræver nytænkning.

Endoskopiområdet vokser i takt med screeningsundersøgelserne.  Langt størstedelen af de præmaligne forandringer der findes ved koloskopier behandles ”in house”. Inden for det sidste års tid, er vi desuden begyndt at kombinere endoskopiske- og laparoskopiske undersøgelser (CELS) i en og samme seance.

  • Palliation er et vigtigt område i vækst samtidig med at behandlingsmulighederne bliver flere.

Fagområdet Akut kirurgi er nu etableret i Danmark. Afdelingen vil gerne i et samarbejde med en potentiel ansøger, afsøge om ansættelsen kan kombineres med en uddannelse i og certificering som akut kirurg. Dette jvf. Fagområdet for akut kirurgi

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde dig konkret til de syv lægeroller  jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller fra maj 2013 

Kommer ansættelse på tale forventer vi at måtte indhente reference fra tidligere arbejdsplads.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Claus Juul, 59 48 43 35.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på www.regionsjaelland.dk under Sygehuse.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Claus Juul
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    002810
  • Quick-nr.
    328870
  • Indrykningsdato
    06-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Claus Juul
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    002810
  • Quick-nr.
    328870
  • Indrykningsdato
    06-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.