Region Nordjylland

Ambulatorium for Psykoser

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Lægesekretær til Ambulatorium for Psykoser, Klinik Psykiatri Syd

Lægesekretær til Ambulatorium for Psykoser, Klinik Psykiatri Syd.
 
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd er hele tiden i udvikling med fortsat stort fokus på udrednings- og behandlingsretten. Vi søger en lægesekretær til at understøtte det sundhedsadministrative arbejde og sikre administrativ høj patientsikkerhed. Stillingsbrøken aftales - både 37 timer og derunder er en mulighed. Der må påregnes 2-3 weekender med vagter årligt.
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion. Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner, ambulatorier og sengeafsnit, herunder områderne Børne- og ungdomspsykiatrien, Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg. Området Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Desuden er en af klinikkens afdelinger hjemmehørende i Brønderslev.
 
Vi søger en lægesekretær til at indgå i et team af dygtige kolleger– som vil få ansvaret for lægesekretæropgaven i psykoseområdet.
Opgaven vil komme til at bestå af en væsentlig mængde af skrive- og registreringsopgaver, samt særligt tilrettelagte ansvarsområder, hvor vi vil tage højde for relevante ansøgeres interesse og kvalifikationer.
I Klinik Psykiatri Syd er der et stort fokus på registrering og rettidigt dokumentation, hvor vi hele tiden arbejder med mulighederne for at fastholde den gode udvikling. Herunder er korrekt registrering af udrednings- og behandlingsretten et stort fokusområde.
Til april indføres der afdelingsledelser i Psykiatrien, hvor en ansøger med de rette kompetencer og interesser, vil have mulighed for at få en særlig opgave, i forhold til mere brede lægesekretæropgaver.
Stillingen er med fysisk placering på Brandevej.
 
Vi ønsker en medarbejder der:
  • er uddannet lægesekretær
  • gerne har flere års erfaring som lægesekretær indenfor hospitalsverdenen
  • erfaring med det psykiatriske speciale er klart en fordel
  • er rutineret i journalskrivning
  • har kendskab til AS400, Clinical Suite og Booking
  • har et højt serviceniveau
  • er fleksibel og omstillingsparat og kan bevare overblikket i spidsbelastede situationer
  • er i besiddelse af gode samarbejdsevner i en travl gruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er i høj fokus
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
 Vi tilbyder:
  • et spændende og udfordrende job i en meget travl hverdag
  • en god og struktureret introduktion
  • samarbejde med en engageret og velfungerende sekretærgruppe
  • et bredt samarbejde mono- og tværfagligt
  • stort fokus på faglig udvikling af sekretærgruppen
 Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Jeannette Würtz på mail: jwr@rn.dk eller tlf.:
97  64 47 35 / 22 72 69 68.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    4251
  • Quick-nr.
    329182
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    4251
  • Quick-nr.
    329182
  • Indrykningsdato
    14-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.