Region Midtjylland

AUH Afd Q - læger

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Overlæge på sengeafsnit Q1, Afdelingen for Depression og Angst, Århus Universitetshospital, Risskov

Vi søger en klinisk arbejdende overlæge til afsnit Q1 med tiltrædelse 01.05.2018.
Der er tale om en fast stilling på gennemsnitligt 37 timer i ugen.
 
Om arbejdspladsen
I sengeafsnit Q1 indlægges primært voksne patienter med unipolar depression eller personlighedsforstyrrelse. Afsnittet modtager jævnligt også voksne patienter med spiseforstyrrelse, når der er overbelægning på Center for spiseforstyrrelse.

AUH Risskov styrkes i de kommende år i funktionen som universitetshospital og indsatsen i forhold til patienter med personlighedsforstyrrelse, selvskade og suicidalitet er et særligt satsningsområde, i Afdeling for Depression og Angst.
 
En kommende overlæge vil skulle indgå i behandlingen af de ovenfor nævnte patienter i såvel sengeafsnit som det til Q1 tilknyttede ambulatorium, ligesom man vil skulle medvirke til en styrkelse af samarbejdet med Klinik for personlighedsforstyrrelser med henblik på at sikre et sammenhængende patientforløb og at videreudvikle og styrke ekspertisen og kompetencerne i forhold til behandlingen af denne patientgruppe.
 
Nedbringelsen af tvang er et af de højest prioriterede indsatsområder i Afdeling Q og særligt i forhold til selvskadende patienter stiller det store krav til overlægens kompetencer, evne til at indgå i relationsbehandling og evne til at supervisere og undervise yngre læger og personale i dette arbejde. Arbejdet med patienter med en personlighedsforstyrrelse stiller også store krav til fleksibilitet og tilgængelighed for at kunne arbejde relationelt med disse patienter.
 
Afdelingen udvides til et 24 sengs afsnit i forbindelse med flytningen til Skejby, hvorfor der må forventes at være nye udfordringer i forbindelse med udflytningen og det at skulle behandle en større patientgruppe.
 
Overlægen refererer til funktionsledelsen. I dagligdagen er der et lægefagligt samarbejde med klinikkens anden overlæge. 
 
1. Overlægens kvalifikationer
  • Speciallæge i psykiatri med bred almenpsykiatrisk uddannelse og erfaring
  • Interesse for og erfaring med patienter med personlighedsforstyrrelser, selvskade og andre affektive sygdomme
  • Erfaring med undervisning, psykoterapi, klinisk psykiatrisk forskning og kvalitetsudvikling
  • Evner og vilje til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde 

2.  Overlægens opgaver og ansvarsområder
  • Forestår og deltager i teamsamarbejdet omkring patienten
  • Har lægefagligt ansvar vedrørende diagnostik og behandling af patienter
  • Har instruktionsbeføjelser overfor de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • Er ansvarlig for at bestemmelserne i psykiatriloven overholdes og medvirker aktivt til nedbringelse af tvang
  • Har ansvar for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige behandlere
  • Varetager vejledningsopgaver efter aftale med den daglige ledelse
  • Står til rådighed for faglig rådgivning af andre behandlingsinstanser, herunder sengeafsnit, ambulatorier, praktiserende læger, somatiske afdelinger, socialforvaltningen m.v.
  • Har ansvaret for behandlingen i forhold til patienter med dom til behandling
  • Har udviklings- og undervisningsopgaver som led i ansættelsen på Århus Universitetshospital
  • Indgår i overlægegruppen i afd. Q og forventes her at præge den faglige og organisatoriske udvikling i afdelingen 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
 
Kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger ved henvendelse afsnittes ledelse: overlæge Benedikte Brorholt Petersen på 7847 2212 eller afdelingssygeplejerske Hanne Holm 7847 2213 eller ledende overlæge Farahna Harees 7847 2104/23258288 eller mail pernhare@rm.dk.
Besøg os også på http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-q---auh-risskov/
 
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland. Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer skal udfyldes.
 
Ansøgningen med alle relevante bilag uploades elektronisk via stillingopslaget eller sendes til Farahna Harees, Afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov eller per mail til pernhare@rm.dk senest den 14.03.2018. Samtaler forventes afholdt d. 21.03.2018.
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Farahna Harees
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12769
  • Quick-nr.
    329498
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Farahna Harees
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12769
  • Quick-nr.
    329498
  • Indrykningsdato
    23-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.