Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet søger overlæge med funktion indenfor EMG og IOM, deltid.

En stilling som overlæge på nedsat tid (3 dage/uge, 22,5 timer/uge) med funktion indenfor EMG og IOM er ledig til besættelse snarest muligt.  
 
Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet er landets største neurofysiologiske klinik og dækker hele Region Hovedstaden. Klinikkens mål er, at patienter oplever gode forløb med høj faglighed og kvalitet. 
 
Lægegruppen består af 3 professorer og 9 overlæger, 7 afdelingslæger samt et antal læger under uddannelse. I alt har klinikken ca. 130 ansatte.
 
Klinikken har tre hovedafsnit beliggende på to matrikler og har følgende kerneområder: 
 
Blegdamsvej: Afsnit for EEG ud over standard EEG også diagnostisk epilepsimonitorering og  monitorering m.h.p. epilepsikirurgi med intracranielle elektroder EP, nerveledning og EMG, intraoperativ monitorering og undersøgelser af det autonome nervesystem. 
Glostrup: Afsnit for EEG og langtidsvideomonitorering, EP, autonome undersøgelser, nerveledning og EMG og ultralydsundersøgelser af perifere nerver. 
Glostrup: Dansk Center for Søvnmedicin med søvnmedicinske undersøgelser og ambulatorievirksomhed.  
 
Desuden er der bemandede satellitter på NOH Hillerød og Bispebjerg Hospital samt udefunktion på Herlev-Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital. 
 
 
Klinikken udfører ca. 20.000 neurofysiologiske undersøgelser årligt. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden og desuden patienter fra hele landet i de højtspecialiserede funktioner indenfor epilepsikirurgiudregning og behandling af komplekse respiratoriske og neurologiske søvnsygdomme.
 
Dine arbejdsopgaver 
 
Stillingen ønskes besat med en ansøger, som har indgående kendskab til diagnostik af neuromuskulære sygdomme ved hjælp af EMG og nerveledningsundersøgelser på højt fagligt niveau. Desuden vil en ansøger med erfaring og interesse indenfor IOM (intraoperativ monitorering) af rygkirurgiske patienter foretrækkes, da der forventes arbejdsopgaver indenfor dette område.  
 
Da klinikken har mange uddannelsessøgende læger på forskellige niveau f.eks. i introduktionsstilling, hoveduddannelsesstilling og i neurofysiologisk fagområdeuddannelse lægges stor vægt på interesse og erfaring i supervision med konstruktiv feed-back til de uddannelsessøgende, ligesom der også lægges vægt på daglig kvalitetssikring af undersøgelser udført af afdelingens neurofysiologiassistenter og bioanalytikere ligeledes gennem konstruktiv feed-back.  
 
Hovedarbejdsstedet er på Rigshospitalet – Blegdamsvej, men det kan på sigt komme på tale at arbejde enkelte dage på klinikkens anden hovedmatrikel i Glostrup eller udføre undersøgelser på indlagte patienter på de andre hospitaler, som klinikken betjener.  
 
Stillingen er vagtfri. 
 
Forventninger og kvalifikationer
  • Du er speciallæge i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i neurofysiologi. 
  • Du har et højt fagligt niveau og rutine indenfor ansvarsområdet. 
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske evner. 
  • Du vægter samarbejde med alle klinikkens medarbejdere og samarbejdspartnere højt. 
  • Der forventes deltagelse i forskningsaktiviteter indenfor ansvarsområdet. 
  • Du skal bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og god trivsel i klinikken. 
Ansættelsesvilkår  
 
Ansættelsen (22,5 timer/uge) vil finde sted i henhold til de mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger indgåede aftaler. Stillingen er til besættelse snarest muligt.  
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Steffen Birk, mobil 31476073, mail steffen.birk@regionh.dk.  
 
Ansøgningsfrist d. 6. marts 2018. 
 
Søg stillingen via link. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210491
  • Quick-nr.
    329546
  • Indrykningsdato
    26-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210491
  • Quick-nr.
    329546
  • Indrykningsdato
    26-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job