PERFUSIONISTASPIRANT SØGES TIL HJERTE-, LUNGE- OG KARKIRURGISK AFDELING T, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL (OUH)
Vi søger en perfusionistaspirant med lyst til, at arbejde på en hjertekirurgisk afdeling og blive uddannet som perfusionist (master i kardiovaskulær teknologi).
Arbejdet som perfusionist består primært i, betjening af den hjerte- lungemaskine, som holder patientens livsvigtige funktioner i gang under en hjerteoperation. For at blive uddannet som perfusionist, skal du ansættes på et hospital som perfusionistaspirant.
Uddannelsen vi tilbyder dig:
Du har direkte adgang til perfusionistuddannelsen, hvis du er uddannet sygeplejerske, bioanalytiker, er ingeniør eller har en bachelor i medicin. Andre uddannelser eller ansættelser inden for sundhedsområdet kan give adgang efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det vil blive betragtet som en fordel, hvis du har mindst 2 års erfaring med klinisk arbejde og du på forhånd har kendskab til jobbet eller har arbejdet på et operationsafsnit.
Du får undervisning i en lang række fag, f.eks. perfusionsteknik og produktkendskab, anatomi, fysiologi og patofysiologi, klinisk kemi og hæmatologi, hæmodynamik og væsketransport, farmakologi og anæstesi, instrumenteringsteknik m.fl.
Den praktiske del af uddannelsen foregår på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, OUH. Her lærer du at arbejde med perfusionsteknik, og du indøver rutiner og samarbejdsrelationer på afdelingen i forbindelse med hjertekirurgiske indgreb. Den teoretiske uddannelse foregår efter en studieplan ved Perfusionistskolen i Skejby under Aarhus Universitet.
Efter hvert teorimodul bliver der afholdt skriftlige prøver. Når samtlige teori- og praktikmoduler er gennemført, udsteder skolen et afgangsbevis. Du vil herefter kunne betegne dig som master i kardiovaskulær teknologi.
Dine ansvarsområder vil i hovedtræk være:
Som perfusionist indgår du i det behandlingsteam, som er med til operationen ved åben hjertekirurgi. Denne form for indgreb nødvendiggør, at hjertets pumpefunktion midlertidigt standses. Til at opretholde kroppens øvrige funktioner i denne fase tilslutter man en hjerte- lungemaskine, og den betjener perfusionisten.
Din primære opgave er, at sørge for at patientens kredsløb understøttes bedst muligt under hjerteoperationer. Hjerte- lungemaskinefunktionen er en vigtig teknisk proces, som perfusionisten foretager i samarbejde med kirurg og narkoselæge. Perfusionister må have en robust psyke og kunne bevare overblikket i stressede situationer.
Sideløbende kan perfusionister også have andre aktiviteter, som f.eks. at betjene cirkulationsunderstøttende appartur, blodbesparende apparatur og laboratorieudstyr ved blodprøvetagning.
Uddannede perfusionister indgår i afdelingens vagtberedskab.
Yderligere informationer:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte perfusionist Carina Dyhr Led mobil nr.
Stillingen aflønnes efter overenskomsten mellem ansøgers faglige forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forvetninger til dit lønniveau.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og enhver ny ansættelse indebærer 3 måneders prøvetid. Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgningen sendes til ledende overlæge Gert Lerbjerg, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.
Ansøgningsfrist er den 12. april 2018 og der afholdes ansættelsessamtale i uge 16.
Vi glæder os til, at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløwsvej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
203181 - Quick-nr.
329700 - Indrykningsdato
28-02-2018 -
Ansøgningsfrist
12-04-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske til Øre-Næse-Halsambulatorie og operationsafsnit, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
26-04-2024Ansøgningsfrist
05-06-2024 -
Har du som sygeplejerske brug for frisk luft - så book en samtale
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
19-05-2024 -
I Lokalpsykiatri Esbjerg, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, er to sygeplejestillinger med 37 timer ugentligt ledige til besættelse fra 1.6.2024
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg | Østergade 12, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Drømmejobbet - til dig som ønsker bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
11-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Endoskopiafsnittet i afdeling S, A og J søger sygeplejersker der er klar til at blive en del af en faglig stolt personalegruppe, hvor vi sætter patienten først og vægter det gode arbejdsmiljø højt.
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024