Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C

Klinisk sygeplejespecialist til Hudafdeling I

Hudafdeling I og Allergicentret er lige nu i en rivende udvikling, og vores kliniske sygeplejespecialist skal på barsel, vi søger derfor en klinisk sygeplejespecialist til at varetage denne funktion i hendes fravær. 
 
Så hvis du har mod på at bygge bro mellem udvikling, forskning og klinisk praksis, og at det sker i et vekslende arbejde bag skrivebordet og i klinikken, så er dette den rette stilling for dig. 
 
Beskrivelse af afdelingen 
 
Vi har flere forskellige ambulante klinikker inden for klassisk- og kirurgisk dermatologi, og vi har et højt flow af patienter, op til 200 besøg dagligt. Sygeplejerskerne arbejder tæt sammen med lægerne i de forskellige klinikker og teams, i andre funktioner er opgaverne af mere selvstændig karakter. Sygeplejerskerne varetager i de enkelte funktioner undersøgelser, behandling og vurdering og i tilslutning hertil gives undervisning, vejledning og information til patienter og pårørende. 
 
Vil du vide mere om afdelingen, kan du hente information på OUHs hjemmeside under kliniske afdelinger – Hudafdeling I og Allergicentret eller følge dette link http://www.ouh.dk/default.asp?id=359381
 
Du har følgende profil:  
  • Relevant Master- eller Kandidatuddannelse
  • Vil formidle den indhentede viden internt i afdelingen, (eksternt) nationalt og internationalt
  • Har en tværfaglig indstilling og samarbejdsevne
  • Kan varetage supervision af personalet med udgangspunkt i deres forudsætninger
  • Vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens andre kliniske sygeplejespecialister, afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske, hvor der er mulighed for faglig- og klinisk sparring 
  • I et tæt tværfagligt samarbejde vil sikre, at patienten sikres den bedst mulige kvalitet i de sygeplejefaglige opgaver ud fra OUHs kodeks Patienten først, højeste faglighed og helhed og ansvar 
  • Har evnen til at implementere og fastholde udviklingen i klinisk praksis 
  • Kan identificere læringsbehov
  • Tager initiativ til og deltager i udviklings og forskningsprojekter 

Funktionsbeskrivelse

Tværgående http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=430512 
Afdelingsspecifik (obs fra 2013) http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=229274 

 
Vi tilbyder dig: 
  • Et job i en forsknings- og udviklingsorienteret afdeling
  • God introduktion til specialet og oplæring
  • En hverdag i et spændende speciale med engagerede kolleger og samarbejdspartnere 
  • Et job der indeholder klinik, projekt og implementering, og som giver dig gode muligheder for at udvikle og styrke dine kompetencer 
  • Vejledning og supervision ved afdelingens andre kliniske specialister, ph.d. studerende samt forskere i afdelingen 
  • Arbejdstid primært mellem kl. 7.30 og 18.00 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.  
 
Du kan kontakte oversygeplejerske Jette Frydendal på mail jette.frydendal@rsyd.dk eller telefon 65 41 27 34 eller mobil 40 33 71 48 eller afdelingssygeplejerske Sanne Thiel Eriksen 65 41 27 06. Du er velkommen til at komme forbi afdelingen, bare du har en aftale først. 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Løn- og ansættelsesforhold
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Dansk Sygeplejeråd) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
Tillidsrepræsentant Mette Vinter-Okholm deltager ikke automatisk i ansættelsessamtalen.  
Mette træffes på hverdage i tidsrummet 08.00 til 15.00 på tlf. 51 43 98 63, hvis der er behov for drøftelse af løn- og ansættelsesvilkår inden samtalen. 
 
Der indhentes børneattest. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann-Dorte Madsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203226
  • Quick-nr.
    329861
  • Indrykningsdato
    02-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann-Dorte Madsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203226
  • Quick-nr.
    329861
  • Indrykningsdato
    02-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-03-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job