Lægesekretær til spændende afdeling i hurtig udvikling
Er du klar til et nyt og spændende arbejdsliv, så se her. Vi søger
snarest uddannet lægesekretær, som har lyst til at indgå i vores teams omkring
sygdomme inden for urologien.
Stillingen omfatter alle sekretærfunktioner i forbindelse med
koordinering af vores patientforløb og du vil i tæt samarbejde med teamets
andre sekretærer og lægegruppen blive en vigtig brik i opgaven med at skabe de
gode patientforløb, registrere dem og sikre overholdelse af ventetider.
Arbejdsopgaverne vil være centreret omkring booking, skrivning
samt registrering og der vil desuden være mulighed for at tilpasse opgaver til
de kompetencer og interesseområder, du måtte have.
Lægesekretærgruppen i Afdeling L består af 19 sekretærer fordelt
med 13 sekretærer i Odense og 6 i Svendborg. Alle sekretærerne i Odense
arbejder i teams indenfor forskellige administrative og koordinerende
lægesekretærfunktioner. Arbejdstiden er dagvagter på hverdage med 1 ugentlig
senvagt til kl. 18 og senvagt til kl. 17 hver 6. fredag.
Urinvejskirurgisk Afdeling L er en mellemstor afdeling på Odense
Universitetshospital og Svendborg Sygehus, som har højt specialiseret funktion
indenfor områderne prostatakræft, blærekræft, binyretumorer, blæredysfunktion
og kompliceret urogynækologi samt regionsfunktion inden for nyrekræft og
avanceret nyrestensbehandling. Herudover varetager afdelingen basisurologi for
eget optageområde. Afdelingen deltager i samarbejde med andre afdelinger i
nyretransplantationskirurgi, endokrinkirurgi samt i en Kontinensklinik.
Afdelingen har ca. 140 medarbejdere fordelt i Odense og Svendborg.
Vi har et godt arbejdsmiljø og en god læringsstruktur i
sekretærgruppen og vi hjælper hinanden på tværs af teams og
matrikler. Vi er endvidere uddannelsessted for lægesekretærelever.
Vi ønsker en medarbejder med følgende kompetenceprofil:
• Du er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav)
• Du kan arbejde selvstændigt og samtidig beherske teamånden
• Du er robust og handlekraftig
• Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
• Du er villig til at indgå i omskiftelighed og forandringer
• Du har humor og en positiv tilgang til nye tiltag og opgaver
•
Vi kan tilbyde:
• En attraktiv sekretariatsstilling med alsidige opgaver
• Mulighed for hjemmearbejdsdage
• Mulighed for indflydelse på organisering og etablering af
arbejdsgange
• En udfordrende og travl hverdag præget af et godt arbejdsmiljø
• Mulighed for efteruddannelse.
Ansøgningsfrist:
21. marts 2018
CV og ansøgningen sendes elektronisk via HR Manager.
Samtaler forventes afholdt:
23. marts 2018
Hvis du ønsker yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær
Sussie Banke på tlf.nr.29658740.
Arbejdssted
Odense Universitetshospital
Urinvejskirurgisk Afdeling L
Sdr. Boulevard 29
5000 Odense C
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for
dig kan du læse her
Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.