Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejersker søges til alsidig kirurgisk afdeling med accelererede behandlingsforløb

Nu har du chancen for at blive en del af regionens bedste personalegruppe, da vi på klassisk thoraxkirurgisk afsnit på Rigshospitalet er blevet opnormeret og derfor søger sygeplejersker til faste stillinger med start d. 1. maj eller efter aftale. 
 
Om afdelingen: 
Klassisk thoraxkirurgisk afsnit er en del af Rigshospitalets Hjertecenter. Afdelingen består af 2 afsnit med plads til i alt 32 patienter samt et præafsnit, hvor patienterne modtages og opholder sig frem til operation. Plejepersonalet består udelukkende af sygeplejersker og vi er ca. 44 sygeplejersker ansat.
 
Vi modtager patienter til elektiv og akut kirurgi med lidelser i lunger og spiserør, primært patienter med kræft. Derudover modtager vi patienter til metastasekirurgi og benigne lidelser samt thoraxtraumer fra Rigshospitalets traumecenter.  
 
Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3-6 dage, og aldersmæssigt er patienterne spredt fra 15 år og opefter.
 
På afdelingen har vi vores egen opvågningsenhed, hvor patienterne ligger til kort opvågning efter mindre undersøgelser, og hvor der er plads til 3 overnatningspatienter, der har fået foretaget større kirurgi.  
 
Vi behandler overvejende patienter fra Danmark, men vi modtager også patienter fra Færøerne, Grønland, Sverige og Norge.
 
Afdelingen er en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du får rig mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer indenfor grundlæggende, kompleks og akut sygepleje til den kirurgiske patient. I afdelingen er vores fokus at yde højt specialiseret sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patients livssituation og sygdom. Vi arbejder aktivt med at udvikle og forbedre sygeplejen sammen  med afdelingens 2 kliniske sygeplejespecialister og har eksempelvis sygeplejefaglige udviklingsprojekter med fokus på rehabilitering, palliation, rygestop og ernæring.  
 
Vi ønsker, at du: 
  • Trives med at yde sygepleje i korte og accelererede patientforløb 
  • Har stort sygeplejefagligt engagement og ønsker at videreudvikle dine kompetencer
  • Kan lide at blive udfordret i hverdagens forskelligartede sygeplejeopgaver 
  • Er god til at holde overblik og prioritere dine opgaver 
  • Har gode samarbejdsevner 
 
Vi tilbyder dig: 
  • 1 måneds oplæring ifølge individuelt tilpasset uddannelsesprogram 
  • Tilknytning til 1- 2 seniormakkere, som det prioriteres, at du følges med de første 4 uger 
  • Arbejdsuge på 32-37 timer i skiftende vagter
  • 8 timers vagter hver 3. weekend
  • Tværfaglig konference 1 gang ugentligt
  • Sygeplejekonference 1 gang ugentligt 
  • Fast vejlederteam, som er ansvarlig for de studerende 
  • Dynamisk og alsidig hverdag 
  • Dygtige, erfarne og fagligt kompetente kolleger 
  • Mulighed for vagter i vores opvågning efter 2 års ansættelse, samt efteruddannelse i kritiske og komplekse patientforløb 
  • Mulighed for specialuddannelse som kræftsygeplejerske 
  • Mulighed for træningsforløb i Hjertecentret
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, bl.a. Dansk Sygeplejeråd.    
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Eva Bønlykke Olsen på
3545 8606
 
Ansøgningsfristen er torsdag d. 22. marts 2018 kl. 12.00.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Eva Boenlykke Olsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210702
  • Quick-nr.
    330024
  • Indrykningsdato
    06-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Eva Boenlykke Olsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210702
  • Quick-nr.
    330024
  • Indrykningsdato
    06-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.