Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engparken 1, 7200 Grindsted

Afdelingssygeplejerske til Medicinsk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Da vores nuværende afdelingssygeplejerske har søgt nye udfordringer tættere på hendes bopæl søger Medicinsk Afsnit pr. 1. april 2018 eller efter aftale en afdelingssygeplejerske som brænder for ledelse. 
 
Afdelingen 
Medicinsk Afsnit dækker en sengeafdelingen på 24 senge samt et ambulatorium. Begge afsnit er af almen medicinsk karakter med hovedområderne: lungemedicin, hjertemedicin og endokrinologi. Afdelingen er bemandet med en fin blanding af forskellige erfaringsniveauer, hvoraf en del har været i afdelingen i mange år. Vi lægger vægt på at praktisere et tæt samarbejde både mono – og tværfagligt.  
 
Vi er en forholdsvis lille enhed med mange specialer og personalet har forskellig sygeplejefaglig baggrund og kompetencer, der passer til deres specifikke arbejdsområder. De næste år vil byde på rivende udvikling og forandring inden for sundhedsområdet, hvilket vil betyde ændringer i vores måde at drive sygehus på. Du får som afdelingssygeplejerske i et af husets største område rig mulighed for at være med og præge denne udvikling.  
 
Der er i afdelingen uddannelsesforpligtelser som praktiksted for både sygeplejestuderende og Social og Sundhedsassistentelever. 
 
Kvalifikationer 
Du skal meget gerne have erfaring med ledelse og skal kunne sætte sygeplejen i fokus, samt sikre optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer i forhold til visionen om effektive og sammenhængende patientforløb. Du ser medarbejdernes potentialer og evner at få medarbejderne med i en kontinuerlig udviklings- og omstillingsproces, og derved med til at fremme trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. 
 
Du evner at arbejde strategisk og visionært samt forankre udviklingstiltag i en travl hverdag, og du er god til at skabe og udvikle relationer til alle samarbejdsparter i og udenfor organisationen.  
Én af kerneopgaverne er at sikre en god patientpleje og patientinddragelse er en naturlig ting for dig. 
 
Du er medansvarlig for ledelsesområdets ressourceforbrug og for afdelingens samlede økonomi, og er god til at skabe overblik, er handlekraftig og trives i en hverdag, der sjældent er forudsigelig, men meget udfordrende, hvorfor erfaring med kvalitetssikring og udvikling prioriteres. Du må meget gerne have lederuddannelse på diplomniveau, eller villighed til efteruddannelse på tilsvarende niveau.  
 
Vi tilbyder 
- Et arbejdsmiljø med fokus på: sparring, anerkendelse, respekt og tillid 
- At du bliver del af en meget velfungerende afdelingssygeplejerskegruppe, der forstår at udnytte hinandens kompetencer 
- Et engageret og fleksibelt personale med kompetencer på forskellige niveauer 
- Store muligheder for personlig og faglig udvikling 
- Rig mulighed for at præge udviklingen i sygeplejen 
- En engageret og dedikeret ledergruppe 
 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 
 
Hør mere 
Du er meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Conny Olesen på telefon 7918 2203 , hvor også funktionsbeskrivelse og kompetenceprofil kan rekvireres. Har du lyst til at tale med den nuværende afdelingssygeplejerske kan dette også lade sig gøre via Conny Olesen.  
 
Du kan finde mere om afdelingen her
 
Ansøgning 
Ansøgningsfristen er mandag d. 9. april og ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 16. april.  
 
Ansøgning og CV sendes via nedenstående link. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig. 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Grindsted
  • Kontaktperson
    Conny Olesen
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    203288
  • Quick-nr.
    330080
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Grindsted
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Kontaktperson
    Conny Olesen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2018
  • Regionens jobnr.
    203288
  • Quick-nr.
    330080
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.