Region Midtjylland

Infektionssygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

5 afdelingslægestillinger ved Infektionssygdomme

Hermed opslås 5 fuldtidsstillinger som afdelingslæge ved Infektionssygdomme, AUH med særlig funktions- og vagtforpligtigelse i Akutafdelingen, AUH til besættelse 1. maj 2018 eller efter aftale.
 
Infektionssygdomme
Infektionssygdomme modtager patienter med feber, smitsomme sygdomme samt immundefekt til diagnostik, behandling og sekundær forebyggelse. Sengeafsnittet er normeret til 24 senge og i de 4 daglige ambulante lægespor ses primært patienter med kroniske virale infektioner, langvarige bakterielle infektioner, cystisk fibrose samt immundefekt.
Afdelingen er på lægesiden normeret med 1 ledende overlæge/professor, 5 kliniske overlæger, 7 afdelingslæger, 6 HU-læger i infektionsmedicin, 3 I-stillinger i intern medicin, 2 stillinger i dermatologisk sideuddannelse samt 2 basislæger. Til afdelingen er knyttet et større forskningsafsnit.
Afdelingsledelsen varetages af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som refererer til hospitalsledelsen.
 
Akutafdeling
Afdelingen er etableret som et led i Region Midtjyllands akutplan og er en af fem akutafdelinger i regionen. Akutafdeling vil, når den er fuldt udbygget, modtage akutte patienter fra et optageområde på 300.000 borgere og være traumecenter for hele Region Midtjylland.
Akutafdelingen flytter i maj til nye bygninger på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby og afdelingen vil derefter bestå af Skadestue, Traumecenter, Akut Voksenafsnit med 40 senge, Akut Børneafsnit med 10 senge, Hospitalsvisitation, Akutkoordination og varetager tillige en række tværgående akutte funktioner på Aarhus Universitetshospital. Til afdelingen er knyttet Center for Akutforskning, Center for Voldtægtsofre og lægevagtskonsultationen.
 
Kliniske funktioner
Den største del af arbejdstiden henlægges til dag- og aften/nattjeneste i Akutafdelingen mhp. diagnostik og behandling af patienter med akutte intern medicinske problemstillinger. Afdelingslægen indgår her i Akut Fællesvagt med en forventet vagthyppighed på 40–50 vagter årligt. Klinisk funktion i Infektionssygdomme vil bestå af stuegang, varetagelse af ambulant kontrol samt specialiseret rådgivning.
 
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af speciallæge i Intern Medicin : Infektionsmedicin, der har kompetencer indenfor alle infektionsmedicinske hovedområder ligesom kompetencer indenfor alle 7 lægeroller vægtes ved besættelse af stillingen.
På baggrund af at en tredjedel af alle akutte medicinske indlæggelser skyldes inflammation samt en vision om at styrke forskningen i snitfladen mellem Akutmedicin og Infektionssygdomme ønskes ansøgere med en stærk klinisk og videnskabelig baggrund  (ph.d eller lignende).
  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisaition.

Yderligere oplysningerne fås ved henvendelse til ledende overlæge Lars Østergaard på tlf. 7845 2800 / mail: larsoest@rm.dk eller uddannelsesansvarlige overlæge Hanne Arildsen på tlf. 4045 9748 / mail: hannaril@rm.dk.
Funktions- og opgavebeskrivelse fås ved henvendelse til sekretær Hanne Rask Hovmand på tlf. 4045 9734 / mail: Hanne.Rask@rm.dk.
 
Samtaler forventes afholdt i uge 14.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Hanne Arildsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12854
  • Quick-nr.
    330115
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Hanne Arildsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    12854
  • Quick-nr.
    330115
  • Indrykningsdato
    07-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-03-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job