Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsengade 35, 6700 Esbjerg

Afdelingslæge/ Overlæge til Øre-næse-Halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

En aktiv og initiativrig speciallæge i oto-rhino-laryngologi søges til ansættelse som afdelingslæge eller overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg pr. 1. maj 2018 eller efter aftale.   
 
Ansøger med bred uddannelse indenfor specialet oto-rhino-laryngologi vil blive foretrukket.   
 
Afdelingen  
Afdelingen varetager udover undersøgelse og behandling af almindelige øre-næse-halssygdomme, ultralydsundersøgelse af hals, udredning af svimmelhed, stroboskopiske undersøgelser af larynx, FEES undersøgelser af synkefunktionen, CAS-FES bihulekirurgi, benign strumakirurgi samt mellemørekirurgi.   
 
Der er til afdelingen tilknyttet en forskningslektor, og der foregår forskning tvær- og monofagligt på højt niveau.  
 
Øre-næse-halsafdelingen er sektioneret i et øre-næse-halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afde-lingen modtager uselekterede øre-næse-halspatienter fra praksissektoren og selekterede patienter fra de praktiserende øre-næse-halslæger i Region Syddanmarks sydvestlige del, og optageområdet svarer til det tidligere Ribe Amts patientgrundlag på godt 250.000 indbyggere.   
 
Afdelingen har ingen egen sengeafdeling, men har senge på FAM´en, palliativ sengeafdeling, i fællesskab med ortopædkirurgisk afdeling og på Børne- og Ungeafdelingen. Afdelingen har endvi-dere et stort ambulatorium med 4 daglige stuer. Vi har omkring 1.500 indlæggelser per år og over 20.000 ambulante besøg om året. Afdelingen består endvidere af en høreklinik, hvor den daglige drift varetages af en audiolog. Afdelingen varetager i henhold til den nye specialeplan den benigne thyreoideakirurgi i et tæt og formaliseret samarbejde med Endokrinologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.   
 
På afdelingen er der i øjeblikket ansat 4 overlæger og 2 afdelingslæger samt 3 yngre læger under uddannelse.   
 
Afdelingen lægger stor vægt på at skabe et godt uddannelsesmiljø, og det sidste inspektorbesøg resulterede i en meget positiv inspektorrapport. Afdelingen varetager døgnvagt i form af tilkaldevagt fra bolig og yngre læger har en speciallæge i beredskabsvagt som back up. 
 
Læs mere om afdelingen her.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.   
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Stig Krarup Petersen på mail: stig.krarup.petersen@rsyd eller telefon: +45 26807769  
 
Ansøgning udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier omhandlende de 7 kompetenceområder:  
  • Medicinsk ekspert  
  • Kommunikator  
  • Samarbejder  
  • Leder/administrator  
  • Sundhedsfremmer  
  • Akademiker  
  • Professionel  
 
Sygehuset  
Sydvestjysk Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med akti-viteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagno-stisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis.  
 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset, der bygges ny sengebygning, som tages i brug i 2018/19, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddan-ske forbedringsmodel 
 
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se videoen om Esbjerg her
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 26. marts 2018. 
 
Eventuelle ansættelsessamtaler er planlagt herefter. 
Ansøgning kan ske elektronisk ved anvendelse af efterfølgende funktionalitet.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stig Krarup Petersen
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203314
  • Quick-nr.
    330310
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsengade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stig Krarup Petersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    203314
  • Quick-nr.
    330310
  • Indrykningsdato
    12-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge ved Øre- Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, Odense Universitetshospital.

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 84, 1. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge  |  Oto-rhino-laryngologi

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Facharzt/-ärztin (Oberarzt/-ärztin) HNO / Overlæge eller Afdelingslæge til Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland, Sønderborg  |  Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Afdelingslæge  |  Oto-rhino-laryngologi

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025