Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Hvidovre Hospital søger jordemødre med erfaring – er du en af dem?

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital søger jordemødre til en afdeling, der er i rivende udvikling. Vi arbejder med strategisk fokus på udvikling og jordemoderforskning, mentor- og kompetenceprogram og et godt teamsamarbejde omkring den gravide, fødende og barslende kvinde. Der er tale om faste stillinger med tiltrædelse 1. maj 2018 eller hurtigst muligt derefter. Timeantallet er på 37 timer/ugen eller efter aftale. 
 
I afdelingen er vi ca. 100 jordemødre, der tager imod ca. 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og har mange hjemmefødsler. Vi varetager den højt specialiserede funktion for gravide, der har fået foretaget gastric bypass operation. Herudover har vi i Familieambulatoriet regionsfunktion for gravide eller partnere, der har forbrug af afhængighedsskabende stoffer eller alkohol. 
 
Vi søger dygtige jordemødre i alle udgaver    
Vi har brug for forskellige typer jordemødre – både dig, der vil arbejde som basisjordemoder og dig, der ønsker at være en del af vores hjemmefødselsgruppe eller en del af vores efterfødselstilbud. Måske har du en IBCLC uddannelse eller ønsker at dygtiggøre dig i den retning. 
 
Kom ud til os på Vestegnen, hvis du:   
  • brænder for jordemoderfaget  
  • ønsker at bidrage til den faglige udvikling i afdelingen  
  • har humor og overskud til kollegerne og vil være en del af en arbejdskultur, hvor alle bidrager fagligt som socialt   
  • ønsker at dygtiggøre dig inden for alle typer fødsler  
Vi tilbyder til gengæld:   
  • et dynamisk fødested i udvikling og med tæt tværfagligt samarbejde  
  • løbende kompetenceudvikling i Learning Lab, hospitalets trænings- og simulatorenhed   
  • mentorordning og supervision efter behov   
  • dygtige kolleger fra alle faggrupper, som altid er inden for rækkevidde  
  • mulighed for individuelt tilpasset vagtskema (f.eks. to ugers arbejde – en uge fri, ren nattevagtsstilling med kompensation i timeantal eller planlægning af weekender i team af jordemødre)                                                                                                                                     
  • mulighed for selv at vælge, om man vil arbejde hver 2. eller 3. weekend 
 
Vi vægter det gode kollegaskab og arbejdsmiljø højt – og vi glæder os til, at du skal være en del af det! 
 
Ansøgningsfrist: fredag d. 13. april 2018 kl. 12.00. Vi holder samtaler fredag d. 20. april 2018.  
 
Vil du vide mere?
 
Du kan få yderligere oplysninger om vores afdeling, de jordemoderprofiler vi søger, vagttyper og vagtilrettelæggelse hos vicechefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 38 62 24 46 eller chefjordemoder Dorte Dahl på 38 62 34 33.   
 
Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.dethandleromliv.dk    
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Visholm Ambus
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210846
  • Quick-nr.
    330349
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mette Visholm Ambus
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    210846
  • Quick-nr.
    330349
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.