Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Afdelingslæge/overlæge i gastroenterologi/hepatologi ved Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus

En afdelingslægestilling eller overlægestilling i Gastroenterologi og Hepatologi er ledig til besættelse pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.  
Specialet har 13 gastroenterologiske/hepatologiske senge på Medicinsk Sengeafsnit på Svendborg Sygehus.  
Mavetarmmedicinsk Ambulatorium, der ligger på Sygehusenheden i Nyborg havde sidste år ca. 7.500 besøg, sv.t. ca. 10% årlig vækstrate.  Vi er et velfungerende team, der består af en specialeansvarlig overlæge, 4 overlæger, 1 afdelingslæge og aktuelt 2 hoveduddannelseslæger.  
Endoskopifaciliteterne i Svendborg og Nyborg deles med Kirurgisk Afdeling A , som vi har et velfungerende samarbejde med. Vi varetager kapselendoskopifunktionen af tyndtarm/tyktarm.  
Den endoskopiske produktion har i flere år været i kraftig vækst. I 2017 udførte vi således godt 2.000 endoskopiske procedurer, der er en fordobling af antallet af gastroskopier og kapselendoskopier siden 2015. Teamfunktionen er løbende blevet optimeret, og vi foretager mellem 5-10 koloskopier på en stue afhængig af endoskopørens kompetenceniveau.  
IBD er et kerneområde i ambulatoriet med et stærkt stigende forbrug af biologiske lægemidler, som i 2017 steg med 66%.  
Vi foretager kromoendoskopi som led i dysplasiovervågning af IBD patienter. IBD-UL, der er et udviklingsområde som alternativ/supplement til vanlige undersøgelser, vil ultimo 2018 blive varetaget af 2 speciallæger, der har været på udenlandsk studieophold med efterfølgende eksamen på ECCO møde. Vi deltager i klinisk kontrollerede undersøgelse med afprøvning af ny biologisk medicin. Vi har et voksende selvstændigt sygeplejerskeambulatorium med medicinjustering og blodprøvegodkendelse. Vi har sygeplejebemandet akuttelefon, og vi har en velfungerende IBD-skole. Telemedicinske IBD-konsultationer er i vækst i takt med nye medicotekniske løsninger bliver tilgængelige og afdelingen nu er rammestyret med populationsansvar.  
Et andet kerneområde er patienter med levercirrose, hvor vi har en velfungerende leverrehabiliteringsklinik med mulighed for telemedicinske sygeplejerskekonsultationer og psykometrisk testning. Lever-UL og elastografi er et udviklingsområde.  
 
Kvalifikationer  
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi, du skal være fagligt velfunderet og være en dygtig endoskopør. Du kan få dit eget kliniske ledelsesområde. Du må gerne være forskningsaktiv, og det forventes, at du er interesseret i at deltage i afdelingens forskningsprojekter.
 
Herudover lægger vi vægt på, at du:  
  • indgår i tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt  
  • deltager i udredning og behandling af afdelingens intern medicinske patienter  
  • er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering både i ord og handling
  • indgår i samarbejdsrelationer med Odense Universitetshospital og regionens øvrige sygehuse  
  • deltager i undervisning af kolleger, lægestuderende og plejepersonale  
  • selvstændigt tager ansvar og skaber rum for din egen og andres faglighed  
  • anerkender at videreuddannelse er en ret og en pligt  
  • er åben, engageret, nytænkende og imødekommende af natur  

Medicinsk Afdeling M er en stor afdeling, som modtager uselekterede intern medicinske patienter. Der er i alt 9 afsnit fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg.  

FAM er en fælles akutmodtagelse for hele OUH Svendborg Sygehus, hvor fødsler og prævisiteret akut kardiologi er undtaget.  
 
Medicinsk Afdeling M/FAM er normeret til 72 stationære senge, og afdelingens optageområde er på ca. 170.000 indbyggere. der er 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulant besøg pr. år.  
Afdelingen har 3 sengeafsnit: Medicinsk Sengeafsnit (36 senge), Kardiologisk sengeafsnit MK/KARMA (36 senge) og Fælles Akutmodtagelse FAM (16 senge).  
Akutte patienter modtages i FAM og KARMA.  
I FAM er der ca. 33.600 patientkontakter, heraf er ca. 40% medicinske.  
Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: gastroenterologi/hepatologi, lungemedicin, endokrinologi, reumatologi, infektionsmedicin og kardiologi. Herudover er der et Diagnostisk Center OUH, som modtager patienter med mistanke om alvorlig sygdom (MAS) og patienter med metastase uden kendt primærtumor (MUP) fra hele Fyn.  
Der er i den samlede afdeling ansat i alt 420 medarbejdere, heraf er afdelingens lægestab normeret til 43 speciallæger og 42 uddannelsessøgende yngre læger.  
 
Forskning  
I Medicinsk Forskningsafdeling tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning på et højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har en professor, forskningslektorer og aktuelt ph.d studerende indenfor specialerne reumatologi, endokrinologi og kardiologi. Afdelingen har været førende indenfor telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og efterfølgende implementeret dette i klinisk praksis.  
 
Undervisning  
Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer og speciallæger ansat i 8 intern medicinske specialer. Vi har KBU-læger og intern medicinske introduktionsstillinger.  
Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger, samt 3 kliniske lektorer.
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Afhængig af individuel aftale kan stillingen være på deltid/fuldtid, ligesom ansættelsen kan aftales at være med deltagelse i vagt, hvor der er 16-skiftet medicinsk bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt.  
Løn sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Yngre læger.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge, ph.d. Claus Aalykke på telefon 21 28 57 62 mail: claus.aalykke@rsyd.dk eller ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 63 20 21 02, mail: mette.worsoe@rsyd.dk
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde curriculum vitae, samt publikationsliste. Ansøgningsfrist er d. 4. april 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.
Ansøgningen modtages gerne elektronisk og stiles til ledende overlæge Mette Worsøe, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203377
  • Quick-nr.
    330378
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203377
  • Quick-nr.
    330378
  • Indrykningsdato
    13-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.